Information om coronavirus COVID-19

Sejl sikkert

Efter Corona-pandemien har rederierne indført omfattende foranstaltninger og nye opdaterede hygiejneregler – alt sammen for at sikre, at du kan rejse sikkert på krydstogt.
Procedurerne bliver løbende opdateret i overensstemmelse med de seneste retningslinjer fra lokale myndigheder, og de kan variere fra rederi til rederi og ud fra hvilket område, der sejles i.
Læs mere på vores sider om de enkelte rederiers retningslinjer her.

Som hovedregel gælder følgende generelle retningslinjer fra rederierne:

  • Det anbefales, at alle voksne gæster er vaccineret mod COVID-19. Reglerne er blevet lempet i 2. halvår 2022, dog er der stadig mange rederier, der kræver vaccination. Se under hvert rederi
  • Visse rederier kræver stadig, at du kan fremvise vaccinationsbevis og/eller påvise en negativ COVID-19 test, inden du går ombord. Også disse regler er dog blevet lempet i 2. halvår 2022, se under hvert rederi
  • Besætningen følger strenge hygiejneregler. På nogle skibe bærer de fortsat mundbind, selvom disse regler også er blevet lempet
  • Alle passagerer skal vaske hænder og/eller spritte hænderne regelmæssigt. Håndsprit er let tilgængeligt over hele skibet
  • Skibene desinficeres regelmæssigt, inklusive alle kahytter. Luftfiltrene om bord er blevet forbedret
  • Hospitalerne om bord er opgraderet med COVID-19 testudstyr, isoleringsområder og mere personale

Hvad gælder for dig? KrydstogtCenter har samlet de vigtigste informationer og vilkår fra hvert enkelt rederi, så du nemmere kan få et overblik. Har du spørgsmål, står vi naturligvis klar til at hjælpe!

Læs mere på vores sider om de enkelte rederiers retningslinjer her.

Særlige vilkår for krydstogter (gyldige indtil videre)

Vaccination
Der anbefales, at alle passagerer over 18 år er vaccinerede, og selvom kravene er lempet væsentligt i 2. halvår 2022, har flere rederier stadig vaccinationskrav på visse destinationer, og ofte for alle rejsende på 12 år og derover.
Vi anbefaler, at alle rejsende får den såkaldte ”booster-vaccine” (3. og 4. stik) .

Læs mere på vores side om de enkelte rederiers retningslinjer her.

Test og ombordstigning
Alle passagerer, der ikke er vaccinerede, skal som hovedregel kunne fremvise en COVID-19 PCR- eller antigentest i havnen, og testen skal være negativ. Disse regler varierer også fra rederi til rederi. En del rederier og destinationer kræver også test af vaccinerede passagerer.

Læs mere på vores sider om de enkelte rederiers retningslinjer her.

Boardingprocessen og check-in er tilpasset for at undgå for mange mennesker i terminalen.

Mundbind
Mundbind anbefales, hvis det ikke er muligt at holde afstand.

Håndhygiejne
Rejsende skal vaske eller spritte hænderne regelmæssigt. Håndsprit vil være let tilgængeligt over hele skibet.

I land
Sundhedssituationen i havnene overvåges konstant, og krydstogtsruten kan ændre sig, hvis behovet opstår. Rederiet er i tæt samarbejde med de lokale myndigheder og rejsearrangører, så de lokale sundheds- og sikkerhedsprotokoller også bliver overholdt i land.
Vaccinerede gæster kan gå i land på egen hånd i de fleste havne.

Ovenstående generelle retningslinjer bliver evalueret løbende og opdateret, så snart det bliver muligt.

Hvordan kan Corona påvirke min rejse?

Hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til et bestemt land eller en region, som du har reserveret en rejse til, og der er 14 dage eller derunder til afrejse, kontakter vi dig direkte. Der tilbydes ofte en rabat, hvis du vælger at flytte dit krydstogt i stedet for at få refundering. Kontakt os, så fortæller vi dig mere.

Så længe Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser, gælder vores sædvanlige afbestillingsbetingelser. Selvom Udenrigsministeriet fraråder rejser, gælder vores sædvanlige afbestillingsbetingelser, hvis der er mere end 14 dage tilbage til afgang.

Du kan også holde dit orienteret på Statens Serum Instituts hjemmeside og på Udenrigsministeriets rejsevejledning