Krydstogt til Kap Verde og Bissagos-øerne

Sejlrute

Dakar – Praia – São Filipe – Porto Novo – Sal Rei – Bissagos-øer – Banjul – Dakar

Opdag Kap Verdes fascinerende diversitet og Bissagos-øerne – to meget forskellige øgrupper i Vestafrikas farvande.

Fra klippefyldte forbjerge i det dybe Atlanterhav, opvarmet af den tørre vind fra Sahara i nord, til de frodige og fugtige troperegnskove længere sydpå, vil du opleve en mosaik af kulturer, mennesker, traditioner, landskaber og økosystemer. Dakar, Senegals forunderlige hovedstad, ligger på et forbjerg og rager ud i havet. Det er den mest velhavende og indflydelsesrige by i Vestafrika, og det fremtrædende knudepunkt for en af kontinentets mest succesfulde demokratier. Den nærliggende ø Gorée spillede en historisk rolle i slavehandlen, og tiltrækker mange besøgende.

Bissagos-øgruppen, der er beliggende ud for  Guinea-Bissaus kyst, er et uberørt, tropisk paradis. Disse øer, som er et UNESCO biosfærereservat, er kendt for deres utrolige biodiversitet. De er også hjemsted for bijagos-folket – som har bevaret deres gamle forfædres tro, og lever i et matriarkalsk samfund, hvor kvinder administrerer økonomi, politik og det religiøse liv i deres samfund.

Dato: 2022: 27/11, 9/12 (13 dage)
2023: 2/1, 14/1, 4/11, 16/11, 28/11, 10/12 (13 dage)
2024: 3/1 (13 dage)

Pris fra 41.300 kr. pr. person

Bestil

Rejseplan

  • DAG 1. Dakar

    Dit ekspeditionskrydstogt starter i Dakar, Senegals farverige og livlige hovedstad. Med sin beliggenhed på spidsen af halvøen Kap Verde er det den vestligst beliggende by, ikke blot i Afrika, men i hele verden. Dakar er et lavtliggende, kosmopolitisk sted, nu om dage berømt for sine summende musik- og kunstscener. Byen nyder godt af en afslappet atmosfære, og du vil se habitklædte forretningsmænd side om side med barfodede markedshandlere i det moderne Afrikas hvirvlende kalejdoskop.

    Vores ekspeditionsskib MS Spitsbergen venter på dig tæt på færgehavnen. Ved ombordstigningen bliver du budt velkommen af besætningen og får en gratis vind- og vandafvisende ekspeditionsjakke. Når du er kommet på plads i din behagelige kahyt, vil der være en obligatorisk sikkerhedsbriefing for at sikre, at vi alle er sikre til søs, og herefter er det tid til at sætte sejl og lade eventyret begynde.

  • DAG 2. Til søs

    Dit krydstogt er begyndt, og vi sejler næsten stik vest i retning af Kape Verde-øerne. Det er en rejse på omkring 360 sømil, hvilket betyder at der er masser af tid til at lære vores komfortable ekspeditionsskib MS Spitsbergen at kende og forberede os på de kommende destinationer.

    Mens vi sejler, vil ekspeditionsteamet afholde foredrag, som kan omhandle en række emner, der er relevante for vores rejser, fordyb dig i den viden, der vil gøre dig i stand til at få mest muligt ud af denne spændende rejse.

    Næste stop er de fantastiske Kap Verde-øer.

  • DAG 3. Praia

    Santiago er den største ø i øgruppen, hvor næsten halvdelen af Kap Verdes befolkning bor. Det er den perfekte introduktion til Kap Verde, da der er lidt af hvert, inklusive den levende hovedstad Praia, den UNESCO-beskyttede Cidade Velha, sandstrande, grønne dale og forrevne bjerge. Den regnes også for at være den mest afrikanske ø kulturelt set, og musikken er vævet ind i livet her.

    Praia, der er beliggende i Santa Maria-bugten, på den sydøstligste spids af Santiago, er bygget på flere bakker. Det historiske centrum er på den naturlige platform kendt som Plateau, og næsten alt af historisk interesse kan findes her. Hovedpladsen, kendt som Praça Alexandre Arburquerque, er det åbenlyse fokuspunkt, med rådets gamle plads, præsidentpaladset og kirken Nossa Senhora da Graça fra det 19. århundrede, som du alt sammen kan finde her.

    Fra Maria Pia-fyrtårnet, ved den sydlige indgang til bugten, har man en fantastisk udsigt over byen. Gå en tur der, og oplev strandene i Gamboa og Prainha undervejs og den populære strand Praia de Qebra-Canela.

  • DAG 4. São Filipe

    Gør dig klar til en dag med udforskning. Fogo er domineret af en kæmpe, aktiv vulkan, som med sine 2828 meter er det højeste punkt i Kap Verde-øgruppen. Det er også en af de mest udfordrende øer at gå i land på. Der er ingen naturhavne eller beskyttede bugter, kun en udsat kyststigning fra havet, der stiger stejlt op fra havet op til vulkanens top.

    São Filipe er en behagelig by med brostensbelagte gader, som kun ligger en kort bustur fra havnen. Tag en gåtur rundt i det charmerende og historiske centrum, kendt som Meia Laranja, og hold udkig efter den pastelfarvede kirke Nossa Senhora do Socorro, det livlige Mercado Municipal og resterne af Carlota-fæstningen.

    Bemærk venligst, Fogo har kun en lille, kunstig havn nord for São Filipe, som er for lille selv for vores skib MS Spitsbergen. Da dette er et ekspeditionskrydstogt, vil vi gøre vores bedste for på sikker vis at komme ind til denne spektakulære ø, men hvis dette ikke er muligt, søger vi efter en alternativ destination. Meget vil afhænge af vejret, og hvis kaptajnen skønner forholdene til at være ugunstige, sejler vi i stedet for rundt om øen og observerer fra dækket.

  • DAG 5. Porto Novo

    Velkommen til det, som mange kalder den mest spektakulære af Kap Verdes øer. Når du har set dem, er det svært at glemme Santo Antãos imponerende bjerge, og nogle siger endda, at øens forrevne bjergtoppe, bjergkløfter og slugter er oppe blandt verdens mest dramatiske landskaber. I dag kommer du selv til at afgøre, om det passer.

    Hovedbyen, Porto Novo, er et behageligt sted fuld af smarte, nye bygninger, små strande, pænt holdte haver og promenader med smuk udsigt over kanalen mellem Santo Antão og øen São Vicente. Men grunden til, at de fleste besøgende kommer her, er fordi det er hovedporten til øens betagende indre.

  • DAG 6. Sal Rei

    Boa Vista er den østligste del af Kap Verde og en af de mest tyndtbefolkede. Denne flade, golde og ørkenlignende ø, der er omringet af klipperev og masser af klitter, ligger tættere på det afrikanske fastland end nogen af dens naboøer. Den forrevne kystlinje, med dens uberørte strande, er perfekt til at nyde solen, men i århundreder var det en dødsfælde for skibe, der søgte efter en sikker havn, som også de talrige skibsvrag langs kysten vidner om.

    Øens hovedstad, Sal Rei, med de lavtliggende bygninger og palmefyldte pladser, er bygget rundt om en naturhavn mellem Boa Vista og den lille ø Ilhéu de Sal Rei. Hold udkig efter kirken Santa Isabel med dens naïve-billeder, og den jødiske Ben’Oliel-families gravsteder, der flygtede fra forfølgelse i 1800-tallets Marokko. Længere væk ligger naturreservatet Ponta do Sol inden for gåafstand.

  • DAG 7. Til søs

    I dag sejler vi til Guinea-Bissau og Bissagos-øgruppen – en rejse på omkring 500 sømil. Vi kan se frem til at opleve denne forskelligartede øgruppe fyldt med tropisk dyreliv, samt den unikke, traditionelle kultur hos de mennesker, der bor på øerne.

    Gør dig klar til besøgene ved at lytte til foredrag i Explorer Lounge afholdt af ekspeditionsteamet om emner, som f.eks. biodiversiteten, der findes på øerne, bijagos-folkets historie og kultur og deres matriarkalske samfund eller måske den bredere historiske kontekst af den portugisiske udforskning af Vestafrika og slavehandlens indvirkning på regionen.

  • DAG 8–11. Bissagos-øer

    Udforskning af de isolerede Bissagos-øer er et af de storslåede, afrikanske opdagelseseventyr. Bissagos-øgruppen, der er beliggende ud for Guinea-Bissaus kyst, har en meget varieret biodiversitet og er hjemland for bijagos-folkets forfædre. Ingen andre steder i Vestafrika findes en sådan kombination af uspoleret natur og traditionelle samfund, der lever i sådan en harmoni, som disse fjerntliggende øer.

    Dette uberørte miljø har længe været befolket af bijago-folket, et matriarkalsk samfund organiseret i klaner. Med en befolkning på omkring 33.000 styres bijagos-samfundet af kvinder og guides spirituelt af kvindelige præster. Hvad mere er, kvinderne ejer de hjem, de bor i, og administrerer det religiøse, politiske og økonomiske liv i deres samfund.

    Bijagos-folket lever et subsistensliv, hvor de kun tager det fra naturen, som de kan konsumere hver dag. Fundamentalt for dem er deres animistiske trossystem, der holder den naturlige verden hellig. Denne tilgang, hvor øerne ses som hellige og levende, har været med til at beskytte øgruppen mod overudvikling og udnyttelse.

    De lokale forhold vil bestemme nøjagtigt, hvornår og hvor vi kan gå i land og udforske, men uanset hvad vi gør, kan du være sikker på, at du vil nyde øernes rige miljø, observere det fantastiske dyreliv og møde de lokale bijagos-folk i deres traditionelle samfund.

  • DAG 12. Banjul

    Banjul er øhovedstad i Gambia. Byen, der ligger ved mundingen af Gambia-floden og næsten helt omgivet af mangrove, har ikke megen plads til ekspansion. Denne begrænsning har dog været en bonus for den lille Banjul, hvilket har bevaret byen som langt mere afslappet og rolig end mange af de større, afrikanske hovedstæder. Selvom nogle områder måske er lidt hektiske, har det meste af byen en meget afslappet atmosfære.

    Gadernes gittermønster, der blev nedlagt i 1807, findes stadig i dag. Selvom den oprindelige bosættelse er vokset i størrelse, er øen let at udforske til fods. Begynd med den gamle bydels gittergader, og se den anglikanske katedral, inden du besøger det lille nationalmuseum, som huser de bedste arkæologiske og etnografiske samlinger i Gambia.

    Albert Market, højst sandsynligt det mest livlige sted i Banjul, er også værd at opleve. Der kan købes alt fra mad til tekstiler her, inklusive spændende kunsthåndværk og souvenirer. Kom forberedt, og husk at alle priser er til forhandling her!

  • DAG 13. Dakar

    Ekspeditionen slutter, når vi lægger til i Dakar. Det er tid til at sige farvel til MS Spitsbergen og alle besætningsmedlemmer og personalet ombord på skibet. Men selvom krydstogtet er slut, er der stadig tid til at udforske Dakar og eventuelt se nogle af de ting, du måske gik glip af i starten.

    Straks efter vi er gået i land, kan du deltage i vores byrundtur i Dakar, hvor du kan se hovedseværdighederne fra Senegals hovedstad, som f.eks. Uafhængighedspladsen, det afrikanske renæssancemonument, katedralen og det vestlige og østlige Corniche.

    Når turen er slut, vil du blive fulgt til et hotel, hvor du kan tilbringe resten af dagen med at slappe i komfort. Der venter en frokost på dig, når du ankommer. Efter frokost kan du slappe af på dit værelse, eller bruge hotellets faciliteter, inden du senere denne dag starter din rejse tilbage til dit hjemland fra lufthavnen.

Kahytter

Indvendig Polar-kahytter

Indvendig kahyt (I) 5-10 m²
Enkeltsenge, sovesofa. Nogle kahytter har køjesenge. Kahytterne befinder sig på nedre dæk.

Udvendig Polar-kahytter

Udvendig kahyt (U) 5-13 m²
Enkeltsenge, sovesofa, bord. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Udvendig kahyt (P) 5-13 m²
Enkeltsenge, sovesofa. Kahytterne befinder sig på de øvre og mellemste dæk.

Udvendig kahyt (N) 5-13 m²
Enkeltsenge, sovesofa (i nogle kahytter køjesenge). Kahytterne befinder sig på de mellemste og nedre dæk.

Udvendig kahyt (L) 5-13 m²
Enkeltsenge, sovesofa. Koøje, begrænset eller ingen udsigt. Kahytterne befinder sig på nedre dæk.

Udvendig kahyt (J) 5-13 m²
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa. Begrænset eller ingen udsigt. Nogle kahytter har køjesenge. Kahytterne befinder sig på de øvre og nedre dæk.

Expedition-suiter

MG Grand suite (MG) 35-37 m²
1-2 værelser, sofagruppe, tv, stereoanlæg, internet (undtagen på MS Fram), minibar, nogle kahytter har badekar, de fleste har privat balkon eller karnap. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Suite (M) 28-30 m²
1-2 værelser, sofagruppe, tv, minibar, nogle kahytter har egen balkon. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Minisuite (Q) 15-20 m²
Sofagruppe, tv, minibar. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Arctic Superior Mini-suite (QJ) 15-20 m²
Begrænset/ingen udsigt, sofagruppe, tv, minibar.

Priser

Dato 2022: 27.11., 9.12.
Dato 2023: 2.1., 14.1., 4.11., 16.11., 28.11., 10.12.
Dato 2024: 3.1.
Skib: Spitsbergen

Pris pr. person i dobbeltkahyt

Polar indvendig kahyt fra 41.300 kr.
Polar udvendig kahyt fra 47.900 kr.
Arctic Superior med vindue fra 71.300 kr.

Inkluderet

Flyafgange*

  • Returflyrejse på økonomiklasse fra Danmark til Dakar og tilbage, inklusive alle skatter

Transport*

  • Transport fra lufthavnen til skibet og fra hotellet til lufthavnen i Dakar

*Kun på 27/11 2022, 9/12 2022, 2/1 2022 og 14/1 2023

Program efter krydstogtet i Dakar

  • Byrundtur i Dakar, værelse i dagtimerne på hotel i Dakar, inklusive frokost

Ekspeditionskrydstogt

  • Ekspeditionskrydstogt i en kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (husets øl og vin, sodavand og mineralvand) i restaurant Aune
  • Gratis te og kaffe
  • Gratis Wi-Fi ombord. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Der er ikke mulighed for at streame.
  • Gratis, genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
  • Engelsktalende Ekspeditionsteam, som organiserer og ledsager dig i løbet af aktiviteter ombord og på land
  • Udvalg af inkluderede aktiviteter

Aktiviteter ombord

  • Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en lang række emner
  • Benyt skibets videnskabscenter, som har et omfattende bibliotek og omfattende biologiske og geologiske mikroskoper
  • Videnskabsprogram for civile giver dig mulighed for at hjælpe med faktisk videnskabelig forskning
  • Professionelle fotografer ombord giver de bedste tips og tricks til de bedste billeder af landskaber og dyreliv
  • Brug af skibets boblebade, soldæk og loungestole, panoramisk sauna og indendørs motionscenter
  • Uformelle sammenkomster med besætningen, som f.eks. daglige opsummeringer og forberedelser til næste dag

Aktiviteter ved landgang

  • Eskorterede landgange med små ekspeditionsbåde
  • Gratis vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Ekspeditionsfotograferne hjælper dig med dine kameraindstillinger

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring
  • Bagagehåndtering
  • Tilvalgsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Tilvalgsaktiviteter i små grupper med vores Ekspeditionsteam

Bemærk

  • Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og havforholdene
  • Udflugter og aktiviteter kan ændres
  • Sørg for, at du overholder alle krav ift. tilmelding og boarding
  • Sørg for, at du opfylder alle vaccinationskrav (global sundhedsforsikring anbefales)
  • Der forventes ikke drikkepenge

Øvrig information

Udflugter

Kontakte KrydstogtCenter for information om udflugter

Skibets ekspeditionsteam

Skibets ekspeditionsteam elsker eventyr. Hurtigruten har eksperter i havbiologi, arktisk overlevelse, oceanografi, fotografering, og andet om bord for at hjælpe med til at gøre din rejse til en uforglemmelig oplevelse.

Men ekspeditionsteamet tilbyder mere end at give en dyb forståelse af de områder, vi udforsker. For det første er de lærere, der elsker at videregive, hvad de har lært. De er også eventyrere, der trives i vildmarken. Og de er værter, der deler en dedikation om at skibe en afslappet og pædagogisk atmosfære for alle Hurtigruten gæster.

Skibets ekspeditionsteam byder dig velkommen til spændende udflugter og fascinerende foredrag. Holdet ser frem til at hjælpe dig med at få det bedste ud af alle destinationer.

Godt at vide

Alt du har brug for at vide om Hurtigrutens arktiske krydstogter. Læs mere her.