Seværdigheder i Antarktis

Sejlrute

Buenos Aires – Ushuaia – Drake-passagen – Antarktis – Drake-passagen – Ushuaia/Buenos Aires

Islandskaberne og dyrelivet i Antarktis ændrer sig med sæsonerne. Sen forår i oktober og november betyder mere sne og uberørte landskaber, mens hvaler er relativt sjældne. Pingviner parrer sig og bygger rede i disse måneder, med æg, der klækker til søde bundter af fjer efter december og januar. Februar og marts er højtiden for hvalsafari, når de store mængder krill lokker dem til området. Uanset i hvilken periode du kommer på besøg her, vil Ekspeditionsteamet være dit levende leksikon, der deler ud af deres omfattende viden om områdets historie, dyreliv og videnskab. Du kan tage med dem på inkluderede og frivillige aktiviteter for virkelig at opdage hemmelighederne og magien ved det frosne kontinent.

Dato: 2022: 8.11, 18.11, 28.11, 8.12, 18.12, 28.12
2023: 7.1, 17.1, 27.1, 22.2, 4.3

Pris fra 50.676 kr. pr. person

Bestil

Rejseplan

  • DAG 1 BUENOS AIRES

    Dit eventyr starter med en overnatning i Buenos Aires, som er den dejlige hovedstad i Argentina. Her skal du opleve den velbevarede italienske og franske arkitektur, bestille lækkert oksekød i et af de mange store bøfhuse og måske øve dine dansebevægelser i tangoens berømte hjemby. Sørg for at tage varmen fra denne sanselige by til dig, for din rejse vil blive meget koldere.

    Hvis du vil have mere tid til at udforske byen, anbefaler vi, at du kommer et par dage tidligere. Eller hvad med at udvide dit ophold med et valgfrit program før sejladsen og udforske det vilde Patagonien?

  • DAG 2 BUENOS AIRES/USHUAIA

    Sørg for at komme tidligt i seng, for vi flyver afsted tidligt om morgenen til Ushuaia, hvor det hybriddrevne ekspeditionsskib MS Fridtjof Nansen venter på os. Denne havneby konkurrerer med chilenske Puerto Williams om den øjensynligt eftertragtede titel som verdens sydligste by. Martial-gletsjeren ligger nord for byen, bjergene med gletsjeren tårner sig op bag byen og dominerer landskabet her ved “verdens ende”.

    Efter det obligatoriske sundheds- og sikkerhedsmøde ombord på skibet starter din rejse med en velkomstmiddag, der afholdes af Ekspeditionsteamet. Du kan derefter bruge lidt tid på at lære det skib at kende, der vil være dit hjem de næste par dage.

  • DAG 3-4 DRAKE-PASSAGEN

    For at komme til Antarktis er vi nødt til at krydse den berygtede Drake-passage. Den blev navngivet efter den engelske kaptajn og kaper Sir Francis Drake, som ved en tilfældighed opdagede passagen i 1578, da hans skib blev ført sydpå af de kraftige vinde. Da der på denne breddegrad ikke er nogen landmasser, kan vind og vand bevæge sig frit, hvilket gør det svært for skibe at sejle her. Men bare rolig, selv den såkaldte “Drake Shake” har ingen betydning for vores moderne ekspeditionsskib.

    Det tager to dage at krydse den omkring 1000 km bredde Drake-passage. Så du får noget tid på egen hånd, hvilket helt klart er en god ting, da der er masser at lave for at blive klar til dit antarktiske eventyr. Ekspeditionsteamet vil starte deres foredragsprogram i videnskabscentret, hvor de trækker på årtiers erfaring for at lære dig, hvordan dit besøg bliver så sikkert og bæredygtigt som muligt. I henhold til IAATO-retningslinjerne vil vi alle bruge steriliserede gummistøvler, når vi er i land, og sikre at vi støvsuger vores tøj på forhånd for at fjerne eventuel fremmed forurening. Du vil også lære om de forskellige praktiske videnskabsprojekter for civile, du kan involvere dig i, og som alle indsamler viden til reel forskning og aktuelle studier.

    MS Fridtjof Nansen ligger for dine fødder og klar til at blive udforsket, helt bogstaveligt. Træn i det indendørs eller udendørs motionscenter, eller bestil en spabehandling i vores wellness-område. Der er også tre fantastiske restauranter ombord, hvor du kan nyde lækre måltider, der er en fryd for øjet og smagsløgene. Men med alle disse moderne faciliteter må du ikke glemme at gå ud på dækket nu og da for at se efter dit første isbjerg, og se vilde dyr som hvaler, talrige arter af stormfugle og albatrosser.

  • DAG 5-9 ANTARKTIS

    Velkommen til Antarktis. At være her, omgivet af iskolde farvande, gletsjere og isbjerge, der er så store som katedraler, får dig sandsynligvis til at føle som om, du er landet i en helt ny verden. Antarktis er fantastisk, fascinerende og kæmpestor. Man blive nødt til at stoppe helt op et øjeblik for at kunne tage det hele ind. Den ærefrygtindgydende stilhed bliver dog uundgåeligt brudt, når du ser de første tegn på dyrelivet som f.eks. pingviner, hvaler eller sæler, og der spontant bryder entusiastisk jubel ud på hele skibet.

    Ligesom islandskabet i Antarktis ændrer sig i løbet af årstiderne, ændrer dyrelivet sig også. I slutningen af foråret fra oktober til november vil der være meget mere sne, hvilket får landskabet til at virke endnu mere uberørt. Det danner baggrunden for pingvinernes kurmageri og redebyggeri. I løbet af denne tid er der stadig blot få hvaler, og der er langt mellem dem. De fleste af dem er stadig på vej og begynder at ankomme i større antal i december og januar. Ankomsten af flere hvaler markerer sommerens højdepunkt, og det er også nu, at de første pingvinunger kommer ud af æggene. Det er altid et charmerende syn at se de klodsede fjerklumper vralte rundt. Februar og marts er højtiden for hvalsafari, når de store mængder krill lokker dem til området.

    Når vi ankommer, vil Ekspeditionsteamet benytte enhver chance for at tage dig med ud på iskrydstogt og landgange for at komme tættere på det imponerende landskab og dyrelivet. At kigge på pingviner fra skibet er allerede lidt af en oplevelse, og det bliver endnu mere fantastisk, når du går i land for at se dem. Det er lidt det samme, når en sæl eller hval pludselig viser sig ved siden af dig, når du sejler i vores mindre explorer-både eller i en kajak som del af en aktivitet med frivillig deltagelse. Vi behøver vist ikke sige, at du altid skal have kameraet klart. For at forbedre din følelse af at være på opdagelsesrejse vil Ekspeditionsteamet afholde ekspertforedrag om fascinerende emner som det frosne kontinents historie, det lokale dyrelivs biologi og glaciologi.

  • DAG 10-11 DRAKE-PASSAGEN

    Så vender vi tilbage til civilisationen
    Efter at have udforsket det fjerntliggende og vilde Antarktis i fem dage, skal vi nu sejle tilbage hjemad. Nu vil både dit hoved og dit hjerte være fyldt med livslange minder. Du har forhåbentlig også indfanget mange af disse særlige øjeblikke med dit kamera. Når vi krydser tilbage via Drake-passagen, vil du sandsynligvis bruge de næste par dage på at gennemgå disse billeder bare for at prøve at blive i Antarktis en lille smule længere. Ekspeditionsteamet vil også gøre det samme, når de opsummerer rejsens mange oplevelser i videnskabscentret. At træne er også en god måde til at bearbejde alt det, du har set, eller måske kan du i vores Explorer Lounge og Bar lade dit sind vandre tilbage til Antarktis?

  • DAG 12 USHUAIA/BUENOS AIRES

    Dit ekspeditionskrydstogt slutter, når vi vender tilbage til Ushuaia. Herfra bliver du transporteret til lufthavnen, hvor du flyver tilbage til Buenos Aires, så du får en anden chance for at opleve den argentinske hovedstad. Nu da du allerede er her, hvorfor så ikke forlænge dit ophold og holde dit eventyr i gang lidt længere ved at deltage i vores valgfri program efter sejladsen og tage til det storslåede Iguazu-vandfald?

    Du vil nu have rejst til verdens ende og tilbage igen. Du har nu rejst til det fantastiske syvende kontinent og har fortryllende historier og fotografier af pingviner til at bevise det. Antarktis vil sandsynligvis blive ved med at have en særlig plads i dit hjerte, som kun få andre steder kan matche. Sammen med alle de andre opdagelsesrejsende, der har været der, må vi gøre alt, hvad vi kan for at bevare stedets unikke skønhed.

Kahytter

Arctic Superior kahyt

Kahytter med balkon
Rummelige kahytter, flere størrelser, balkon, nogle med sovesofa, TV, kedel til the og kaffe.

Kahyt klasse: XT, XTD
15 – 19 m2

Udvendig kahytter med vindue
Midterdæk, flere størrelse, fleksible sovearrangmemnter med spearat senge, TV, kedel til the og kaffe.

Kahyt klasse: TT
24 – 27 m2

Kahyt klasse: XTJ – begrænset udsigt
18 m2

Polar udvendig kahyt

Mest 20 kvadrat meter, fleksible sovearrangmemnter, TV. Bemærk: Denne kahyt er automatisk reserveret med en dobbeltseng. Vær venlig at informere os når du bestiller, hvis du ønsker enkeltsenge.

Kahyt klasse: RR
19 – 23 m2

Kahyt klasse: RS
17 m2

Suiter

Suite med balkon
Skibest med balkon, sofa, TV, minibar, badekåbe, espresso-maskine og WC og bad med badekar.
Kategori MA: 46 – 48 m2
Kategori MC: 20-30 m2

Suite uden balkon
Suiter med sofa, store vinduer, TV, minibar, badekåbe, espresso-maskine, og WC/bad med badekar.
Kategori MB: 44 m2
Kategori MD: 35 m2
Kategori ME: 20 – 28 m2
Kategori MF: 22 m2

Priser

Skib: MS Fridtjof Nansen

Pris pr. person i dobbeltkahyt

Polar udvendig kahyt fra 50.867 kr.
Arctic Superior med vindue fra 59.405 kr.
Arctic Superior med balkon fra 62.394 kr.
ME – Suite med balkon fra 74.775 kr.

Inkluderet:

Hotel
Overnatning og morgenmad på hotel i Buenos Aires inden ekspeditionsrejsen

Flyrejse
Flyrejse på økonomiklasse mellem Buenos Aires og Ushuaia og retur

Transport
Transport fra hotellet til lufthavnen i Buenos Aires inden ekspeditionsrejsen
Transport inklusive en kort sightseeing fra lufthavnen i Ushuaia til skibet

Ekspeditionsrejse
Ekspeditionsrejse med Hurtigruten med valgt kahytskategori
Alle måltider ombord inklusive skibets øl, vin, sodavand og mineralvand i Restaurant Aune
À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for suite-rejsende
Te og kaffe ombord
Vi sejler i fjerne områder med begrænset forbindelse. Streaming understøttes ikke.
Genbrugs-vandflaske til brug ved skibets påfyldningshaner.
Engelsktalende Ekspeditionsteam, der arrangerer og deltager i aktiviteter ombord og på land.
En række udflugter.

Aktiviteter ombord
Eksperter i Ekspeditionsteamet holder dybdegående foredrag om forskellige emner
Brug af skibets Videnskabscenter, der har et omfattende bibliotek og avancerede mikroskoper til biologiske og geologiske undersøgelser
Forskningsprogram, hvor rejsende kan assistere i videnskabelige undersøgelser
Professionel fotograf giver gode råd om fotografering af landskaber og dyr
Brug af skibets boblebade, panoramasauna, udendørs og indendørs træningsområder og løbebane på dækket
Uformelle sammenkomster med besætningen til daglige opsummeringer og forberedelser til næste dag

Aktiviteter i land
Ledsagede landgange med små ekspeditionsbåde i Antarktis
Udlån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
Ekspeditions-fotografer hjælper med kameraindstillinger inden landgange

Ikke inkluderet:

Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Udflugter på land med Hurtigrutens lokale samarbejdspartnere
Aktiviteter i små grupper med Ekspeditionsteamet
Behandlinger i wellness- og spaområdet

Bemærk
Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
Udflugter og aktiviteter kan ændres
Sundhedsattest er obligatorisk
Vær sikker på, at alle påkrævede visa er gyldige
Drikkepenge forventes ikke

Øvrig information

Udflugter

Kontakt KrydstogtCenter for information om udflugter

Forlæng rejsen

Forlæng din rejse med en tur til Igazu-vandfalden eller udflugt i Usuaia. Kontakt os for yderligere information.

Skibets ekspeditionsteam

Skibets ekspeditionsteam elsker eventyr. Hurtigruten har eksperter i havbiologi, arktisk overlevelse, oceanografi, fotografering, og andet om bord for at hjælpe med til at gøre din rejse til en uforglemmelig oplevelse.

Men ekspeditionsteamet tilbyder mere end at give en dyb forståelse af de områder, vi udforsker. For det første er de lærere, der elsker at videregive, hvad de har lært. De er også eventyrere, der trives i vildmarken. Og de er værter, der deler en dedikation om at skibe en afslappet og pædagogisk atmosfære for alle Hurtigruten gæster.

Skibets ekspeditionsteam byder dig velkommen til spændende udflugter og fascinerende foredrag. Holdet ser frem til at hjælpe dig med at få det bedste ud af alle destinationer.

Godt at vide

Alt du har brug for at vide om Hurtigrutens arktiske krydstogter. Læs mere her.