Celebrity Cruises

Generelle retningslinjer for krydstogter:

Vaccination
Gældende fra den 5. september 2022 kan alle gæster, uanset vaccinationsstatus, sejle med Celebrity Cruises på følgende krydstogter:

  • Krydstogter med afgang fra alle europæiske havne (dog ikke Island, Israel eller Grækenland)
  • Krydstogter med afgang fra alle havne i USA. Dette gælder dog ikke hvis krydstogtet anløber Bermuda og/eller Canada
  • Selvom vaccination ikke er påkrævet på disse krydstogter, anbefaler Celebrity Cruises fortsat, at man er vaccineret. En såkaldt ”booster-vaccine” (3. og 4. stik) er heller ikke påkrævet, men fortsat anbefalet af Celebrity Cruises
  • På krydstogter, der afsejler fra andre havne end nævnt ovenfor, og for krydstogter, der anløber Bermuda og/eller Canada, er der fortsat krav om, at alle gæster på 12 år og derover er vaccineret. Det sidste stik skal være givet senest 14 dage før afsejling. En såkaldt ”booster-vaccine” (3. og 4. stik) er ikke påkrævet, men anbefalet.

Test

For krydstogter i Europa på 9 nætter og derunder:

  • Gæster, der har fået 3. vaccinestik behøver ikke en test før ombordstigning
  • Gæster på 12 år og derover, som kun har fået to vaccinestik, eller som ikke er vaccinerede, skal vise en negativ antigentest, der er foretaget inden for 1 dag op til krydstogtet begynder, eller en PCR-test, der skal været taget max 3 dage før, krydstogtet begynder
  • For krydstogter, der begynder i Italien og anløber Grækenland med mindst ét stop, gælder særlige regler for test. Her skal alle gæster, uanset om de er vaccinerede eller ej, kunne fremvise en negativ antigen-coronatest taget senest 48 timer før, krydstogter begynder, eller en negativ PCR-test taget senest 72 timer, før krydstogtet begynder

For krydstogter i Europa på 10 nætter og derover:

  • Alle gæster på 12 år og derover, uanset om de er vaccinerede eller ej, skal vise en negativ antigentest, der skal været taget inden for 1 dag før, krydstogtet begynder, eller en PCR-test, der skal være taget max 3 dage før, krydstogtet begynder

For krydstogter i USA/Caribien (ekskl. krydstogter der anløber Bermuda og/eller Canada) på 9 nætter eller derunder:

  • Gæster, der er vaccinerede, behøver ikke test inden ombordstigning
  • Gæster, der ikke er vaccinerede, skal fremvise en negativ coronatest (antigen eller PCR) taget max 3 dage før, krydstogtet begynder

For krydstogter i USA/Caribien (ekskl. krydstogter der anløber Bermuda og/eller Canada) på 10 nætter eller derover:

  • Alle gæster, uanset om de er vaccinerede eller ej, skal kunne fremvise en negativ coronatest (antigen eller PCR) taget max 3 dage før, krydstogtet begynder.

Generelt for alle krydstogter gælder, at gæster, der ikke er fuldt vaccinerede, kan blive bedt om at tage yderligere antigentest under krydstogtet for egen regning (forventet 55 USD pr. person).

Særlige regler
Vær opmærksom på, at der kan være mindre forskelle i vilkår og retningslinjer, afhængigt af hvorfra dit krydstogt starter. Læs mere på Celebrity Cruises’ side her , der indeholder udførlig information for hver afgangshavn.

Celebrity Cruises evaluerer løbende retningslinjerne med henblik på eventuel justering og ændring. KrydstogtCenter forbeholder sig ret til ændringer og henviser til Celebrity Cruises’ retningslinjer, som kan læses i detaljer her.