Royal Caribbean

Generelle retningslinjer for krydstogter:

Vaccination

a) For krydstogter, der afgår fra alle europæiske havne (ekskl. transatlantiske krydstogter) samt alle havne i USA (ekskl. krydstogter, der anløber Bermuda)
• Royal Caribbean anbefaler, at alle passagerer er vaccineret. Det er ikke et krav, at man er vaccineret, og der er derfor heller ikke krav om, at man skal vise sine vaccinationspapirer, dog forbeholder Royal Caribbean rig ret til at spørge om gæstens vaccinationsstatus ved check-in
• Rederiet anbefaler også, at passagererne medbringer deres vaccinationspapirer på turen i tilfælde af, at lokale myndigheder på en destination kræver at se dem. I udgangspunktet kan alle passagerer gå i land på egen hånd i alle havne, men lokale retningslinjer kan ændre sig med kort varsel
• For at få ”den bedste krydstogtoplevelse” anbefaler Royal Caribbean, at passagerer på alle krydstogter, der afgår fra en europæisk havn, er vaccinerede jf. anbefalinger fra det Europæiske Lægemiddelagentur EMA. Visse destinationer kan kræve dette for at tillade, at gæster går i land. Gæster, som ikke lever op til de seneste anbefalinger fra EMA, kan blive bedt om at skulle foretage en test ombord, inden de kan gå i land det pågældende sted

b) For krydstogter, der anløber Bermuda:
• Alle gæster på 12 år og derover skal være fuldt vaccinerede* med den sidste dosis givet senest 14 dage før afsejling. Gæster skal fremvise dokumentation for vaccine inden ombordstigning (enten via Royal Caribbeans app, på Royal Caribbeans hjemmeside eller i terminalen)
• Der er ikke krav om vaccination for gæster på 11 år og derunder

c) For transatlantiske krydstogter, der afsejler fra Europa mod USA/Caribien:
• Alle gæster på 5 år og derover skal være skal være fuldt vaccinerede* med den sidste dosis givet senest 14 dage før afsejling. Gæster skal fremvise dokumentation for vaccine inden ombordstigning (enten via Royal Caribbeans app, på Royal Caribbeans hjemmeside eller i terminalen)

Test

a) For krydstogter i Europa (undtaget fra Tarragona og Israel)
Krydstogter på 9 nætter og derunder:
• Gæster, som er fuldt vaccinerede* skal ikke fremvise coronatest
• Gæster på 12 år og derover, der ikke er fuldt vaccinerede*, skal kunne fremvise en negative test taget max. 3 dage før afrejse.

For krydstogter på 10 nætter og derover:
• Alle gæster skal fremvise en negativ coronatest, uanset om de er vaccinerede eller ej. Der gælder dog følgende:
• Gæster, som er fuldt vaccinerede* skal kunne fremvise en negativ test, der er taget max. 72 timer før dagen for ombordstigning
• Gæster, som ikke er fuldt vaccinerede* skal fremvise en af følgende negative tests:
– Antigentest taget max. 24 timer før dagen for ombordstigning
– PCR-test taget max. 72 timer før dagen for ombordstigning

b) For krydstogter (uanset længde), der afgår fra Tarragona (Spanien) Haifa (Israel):
• Alle gæster på 12 år og derover, uanset om de er vaccinerede eller ej, skal kunne fremvise en af følgende negative coronatest inden ombordstigning:
– Antigentest taget max. 48 timer før dagen for ombordstigning
– PCR-test taget max. 72 timer før dagen for ombordstigning

c) For krydstogter, der afgår fra havne i USA:
• Der ikke er krav om at kunne fremvise negativ coronatest før ombordstigning. Vær opmærksom på, at der i visse tilfælde kan være krav om test ved anløb til visse havne. Særskilt information vil blive fremsendt, hvis det skulle blive aktuelt

* Fuldt vaccineret er alle, der har fået to doser (sidste dosis må ikke været givet mere end 270 dage inden ombordstigning, eller har fået en såkaldt ”booster-vaccine” (3.og 4. stik). For booster-stikket er der ikke noget krav om, hvornår det skal være givet.

Generelle regler vedr. test på europæiske krydstogter:
• Godkendte testformer er PCR og antigen. Hjemmetest (antigen) kan også bruges, men kun hvis de er verificeret og godkendt af officiel myndighed enten fysisk eller online
• For krydstogter, der besøger Grækenland, kan hjemmetest godkendt online, ikke benyttes
• Dokumentation for negativ coronatest kan enten vises digitalt eller på print
• Gæster, der ikke er fuldt vaccineret, kan blive bedt om at tage yderligere antigentest under krydstogtet for egen regning (forventet 55 USD pr. person). Dette gælder som minimum for alle krydstogter, der besøger Grækenland, og/eller ender i Spanien

Opdateringer

Royal Caribbean evaluerer ovenstående retningslinjer løbende og justerer, hvis det skønnes nødvendigt, og hvis det kræves af de lokale myndigheder.

KrydstogtCenter forbeholder sig ret til ændringer og henviser til Royal Caribbeans retningslinjer for de seneste opdateringer. Har du spørgsmål, står vi naturligvis klar til at hjælpe! Kontakt os ved spørgsmål.