Fram

MS Fram blev bygget i 2007 og er som skabt til de arktiske forhold. Skibet er specialbygget som ekspeditionsskib med en højere is klasse, korttegningsværktøj, dybdesonderingsdatabase, udtrækkelig fremadrettet sonar, søgelys til isbjerge samt et fuldt udrustet dæk til ekspeditionsudstyr. Hvad angår M/S Frams arkitektur og interiør, har Skandinavien og Grønland været inspirationskilder. Skibet er et flydende galleri fyldt med værker af norske og grønlandske kunstnere. Om bord er der også en udstilling med ægte historiske genstande fra Amundsens og Nansens polarekspeditioner.

 

Måltider

I restauranten på dæk 5 kan du nyde mad af allerhøjeste kvalitet. Gulvet er i forskudte plan, så du har en glimrende udsigt, uanset hvor du sidder. Restauranten ligger agter i skibet, og i restaurantens bagerste del er der en balkon, hvorfra man kan fotografere, hvis der skulle dukke spændende dyr eller fugle op under måltidet, eller hvis du bare vil nyde den friske havluft.

Morgenmad serveres fra kl. 07.30, frokost kl. 12-13.00 og middag kl. 18.00. Restauranten tilbyder også en a la carte-menu.

 

Tjenester om bord

På dæk 4 er der en kombineret reception og udflugtsdisk, en internetcafé samt en lounge og auditorier med wi-fi. De store udendørsdæk strækker sig helt frem til forstavnen, som er det perfekte sted at studere det marine dyre- og fugleliv. Via trapper langs siderne af skibet kan man komme op til dæk 7, som har et soldæk agter. Udsigtssalongen Qilak, som betyder himmel på grønlandsk, ligger øverst i skibet og byder på enestående udsigt med store panoramavinduer og behagelige siddeområder. Der er monteret kikkerter, så man kan studere dyre- og fuglelivet og det konstant skiftende landskab. I Qilak er der også en bar og et bibliotek.

På dæk 7 finder du et veludrustet motionsrum med panoramaudsigt over havet og trapper op til en hyggelig sauna allerøverst i skibet. Her er der også en udendørsjacuzzi, hvor du kan nyde en dejlig dukkert under midnatssolen, mens isbjergene og det smukke landskab stille glider forbi.

Det er med garanti en uforglemmelig oplevelse!

Teknisk information

  • Bygget 2007
  • Renoverat 2020
  • Bruttoton 11 650 t
  • Længde 115 m
  • Bredde 20 m
  • Dæk 8
  • Passagerer 320
  • Personale 75
  • Kahytter 130

Kahytter

Indvendig Polar-kahytter

Indvendig kahyt (I) 5-10 m²
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa. Køjesenge i nogle af kahytterne. Kahytterne befinder sig i den nederste del af skibet.

Udvendig Polar-kahytter

Udvendig Arctic Superior-kahyt (U) 5-13 m²
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa, bord. Kahytterne befinder sig i den øverste del af skibet.

Udvendig kahyt (N) 5-13 m²
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa. Kahytterne befinder sig i den nederste del af skibet.

Expedition-suiter

MG Grand Suite (MG) 35-37 m²
1-2 værelser, sofagruppe, tv, stereoanlæg, internet (undtagen på MS Fram), minibar, badekar i nogle kahytter, balkon eller karnap i de fleste kahytter. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Suite (M) 28-30 m²
1-2 værelser, sofagruppe, tv, minibar, nogle kahytter har balkon. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Minisuite (Q) 15-20 m²
Sofagruppe, tv, minibar. Kahytterne befinder sig på de øvre dæk.

Galleri