Lofoten

Den klassiske favorit MS Lofoten har fået navn efter øgruppen Lofoten. Det blev søsat i 1964 i Oslo og er et af de ældste af Hurtigrutens skibe. Det blev renoveret i 2003 med respekt for den historiske stil. Når du sejler med MS Lofoten, står Hurtigrutens gamle arv i centrum. Om bord på dette elegante skib venter dig en rejse fyldt med ægte nostalgi i en afslappet atmosfære. De unikke panoramasaloner og udsigten fra dækket gør ganske enkelt denne “gamle dame” til et unikum. Skibet har plads til 400 passagerer.

 

Måltider

Skibets restaurant ligger på salondækket. Skibets restaurant ligger på dæk 4. På ruten mellem Bergen og Kirkenes og andre krydstogter på over 5 dage er helpension inkluderet. På krydstogter af 1-5 dages varighed er morgenmad som regel med i prisen på krydstogtet. Frokost og middag kan bestilles på forhånd. Morgenmad serveres fra kl. 07.30, frokost kl. 12-13.00 og middag kl. 18.00.

MS Lofoten har sit eget middagskoncept med en menu i 1960’er-stil.

 

Tjenester om bord

På MS Lofoten er der et særligt program, der belyser Hurtigrutens arv og 60’ernes ånd, specialkomponerede fireretters middage, aktiviteter særligt for rejser med MS Lofoten, to soldæk, panoramasalon, café/bar med lounge agter, butik og en ekstra salon i forstavnen.

 

Nostalgikrydstogter

  • Hvid dug
  • Gammeldags uniformer
  • 4-retters middage 
  • 1960’er-stil
  • Sherry i biblioteket før middagen

Teknisk information

  • Bygget 1964
  • Renoverat 2003
  • Bruttoton 2 620 t
  • Længde 90 m
  • Bredde 10 m
  • Dæk 7
  • Passagerer 400
  • Personale 40
  • Kahytter 90

Tjenester

  • Restauranter 2
  • Barer 1
  • Elektricitet 220 v

Kahytter

Indvendig Polar-kahytter

Indvendig kahyt (I) 5-10 m²
Enkeltsenge, sovesofa. Nogle kahytter har køjesenge. Kahytterne befinder sig på nedre dæk.

Indvendig/udvendig kahyt (D) 5-7 m²
Køjesenge. Håndvask i kahytten. Fælles toilet og bruser i gangen. Kahytterne befinder sig på nedre dæk.

Udvendig Polar-kahytter

Udvendig kahyt (N) 5-13 m²
Enkeltsenge, sovesofa (i nogle kahytter køjesenge). Kahytterne befinder sig på de mellemste og nedre dæk.

Udvendig kahyt (J) 5-13 m²
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa. Begrænset/ingen udsigt. Nogle kahytter har køjesenge. Kahytterne befinder sig på de øvre og nedre dæk.

Udvendig kahyt (A)
Separate senge, hvoraf en er en sovesofa. Begrænset eller ingen udsigt. Nogle kahytter har køjesenge.

Galleri