Penang

Bestil krydstogt

Penang er en ø i det nordvestlige hjørne af Malaysia, ikke langt fra grænsen til Thailand. På den frodige ø kan du både opleve jungle, bjerge og sandstrande. Der er rigeligt at se og tage sig til på den tætbefolkede ø. Du kan tage med tovbanen op til toppen af Penang Hill og beundre den betagende udsigt, nyde en naturvandring, tilbringe en afslappende dag på stranden og afslutte dagen på en lokal restaurant i det hyggelige Georgetown, hovedbyen med koloniale bygninger og kulørte lave bebyggelse.

På Penang Island kan du også besøge Malaysias største buddhistiske tempel, Kek Lok Si, og sommerfuglefarmen Penang Butterfly Farm med hundredvis af farverige sommerfugle eller tilbringe en dag i Penang National Park.

Hvis du får lyst til en tur til fastlandet, kan du køre ad den 13 km lange Penang-bro, som er en af verdens længste broer.

Havnen

Krydstogtskibene lægger til ved Swettenham Pier Cruise Terminal ved Georgetown havn. Terminalen ligger inden for gåafstand af centrum.

Søg krydstogt efter destination

Søg krydstogt efter rederi

Galleri