Marseille
Bestil krydstogt
Marseille er Frankrigs næststørste by og en smeltedigel for en masse forskellige kulturer. Byen har været under fønikisk, græsk og romersk herredømme. I dag er byen hjemsted for et stort antal spaniere og afrikanere.
Byens lange historie mærkes overalt. Den mest kendte attraktion er den 2600 år gamle havn, Vieux Port, som dominerer bybilledet. Andre seværdigheder, der er et besøg værd, er fæstningsøen Château d’If, kendt fra romanen om Greven fra Monte Cristo, samt basilikaen Notre Dame de la Garde. Det moderne Marseille kan du opleve på strandpromenadernes terrasser, på restauranterne af høj klasse i havnen og i de bugnende shoppingcentre. Den 50 km lange kyststrækning domineres kalkstensklipper. Syd for byen ligger de kendte klipper Les Calanques. Kysten er storslået her, ikke mindst set fra en båd ude på havet.
Afstande og transportmuligheder
Marseilles lufthavn ligger ca. 25 km fra centrum. Der kører både tog og bus mellem lufthavnen og bymidten.
Havnen
Marseilles havneområde er stort, og der er langt mellem terminalerne. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvilken terminal krydstogtskibet anløber. Fra havnen kan man tage rederiets egne busser (nr. 35 og 36) ind til centrum. Du kan også tage en taxi. Havnen ligger ca. 8 km fra centrum.
Galleri
-
Uforpligtende forespørgsel
Har du lyst til at tage på krydstogt? Indtast dine kontaktoplysninger og ønsker, så kontakter vi dig med et skræddersyet forslag og et godt tilbud. Velkommen ombord!
Send en forespørgsel -
KrydstogtCenters prisgaranti
Vi garanterer, at du får dit krydstogt til markedets bedste pris!
Læs mere -
-