Los Angeles

Bestil krydstogt

Los Angeles – eller LA, som “englenes by” kaldes til daglig – er et enormt byområde primært bestående af lav bebyggelse, som ikke ligner nogen anden by i verden. Det er en trendsættende global metropol med en usædvanlig historie og en rig kulturarv. Den er kendt som den globale hovedstad for underholdning og film med Hollywoods filmstudier, Oscar-showet og filmstjernernes Beverly Hills.

Los Angeles har 120 km solrig Stillehavskyst, anerkendte restauranter, museer i verdensklasse og flere af USA’s bedste forlystelsesparker som Disneyland og Universal Studios. Der er flere museer og teatre i LA end i nogen anden amerikansk by foruden en blomstrende musik- og galleriscene. Blandt de mest kendte museer hører det fantastiske Getty Center i Brentwood og Los Angeles County Museum of Art (LACMA) på Museum Row.

Los Angeles og luksus er to sider af samme sag, hvilket kommer til udtryk i alt fra restauranter og klubber fyldt med kendisser til femstjernede hoteller. Rodeo Drive er en af verdens førende luksusdestinationer, hvor kun de mest velhavende shopper.

Næsten halvdelen af indbyggerne i Los Angeles har rødder i Latinamerika – fra Mexico og Peru til El Salvador og Costa Rica – og hvert år fra den 15. september til den 15. oktober fejres National Hispanic Heritage Month. Overalt i Los Angeles finder du bydele og attraktioner, der er præget af forskellige kulturer. Mexicansk kultur møder du i East LA Boyle Heights og på Olvera Streets mexicanske marked i downtown LA, mens du kan finde asiatisk kultur og mad i Chinatown og Little Tokyo. Koreatown har landets højeste koncentration af natklubber og restauranter. Persian Square er hjemsted for det største antal persere uden for Iran. Leimert Park er centrum for LA’s afroamerikanske kunstscene.

Transportmuligheder og afstande

Los Angeles har både metro, lokaltog og busser. Metro Rail er systemet af lokaltog med seks linjer og 80 stationer fordelt i amtet LA County. Metro Rail har forbindelser til downtown LA, Hollywood, Westside, Culver City, San Fernando Valley, Pasadena, East LA og Long Beach. Der findes tre slags bustrafik i LA: Metro Local, Metro Rapid og Metro Express.

 

Lufthavnen

Los Angeles internationale lufthavn (LAX) har ni terminaler og er en af de mest trafikerede lufthavne i verden. Lufthavnen ligger 24 km fra Los Angeles’ centrum, og et stort antal jernbaneforbindelser og veje fører derud.

 

Havnen

World Cruise Terminal i San Pedro er vestkystens største krydstogtterminal med en million passagerer hvert år. Havnen ligger 45 km fra downtown LA og ca. 30 km fra Los Angeles’ lufthavn.

Ved kaj 91-93 anløber Carnival Cruise Line, Celebrity Cruises, Disney Cruise Line, Holland America Line, Princess Cruises, Norwegian Cruise Line, Royal Caribbean, Seabourn Cruise Line og Silver Sea Cruises.

Der findes en shuttlebus til en større parkeringsplads i området.

Søg krydstogt efter destination

Søg krydstogt efter rederi