Rhône og Saône

En af middelhavsområdets mest betydningsfulde floder Rhône, har sit udspring i gletsjerne i de schweiziske Alper. Fra alperne fortsætter floden til Genevesøen og videre gennem Schweiz til Frankrig. Flodens vigtigste sidegren er Saône, hvis kilde befinder sig i franske Vioménil. Rhône og Saône mødes i Lyon, som også fungerer som startsted for mange flodkrydstogter. I franske Camargue munder Rhône derefter ud i Middelhavet. Nogle af seværdighederne i dette område er ruiner fra det antikke Rom, gastronomiske oplevelser og værdsatte vinområder. Bredderne er fyldt med grønne vinmarker, farverige appelsintræer og lifligt duftende lavendelenge. Flodbreddens billedskønne landskab har inspireret mange kunstnere, herunder Vincent van Gogh og Paul Cézanne.

Krydstogter på Rhône og Saône

Om Saône og Rhône

Saône

Chalon-sur-Saône – Lyon

I hjertet af Bourgognes vindistrikt ligger Chalon-sur-Saône, hvor mange flodkrydstogter på Saône og Rhône starter. De vigtigste seværdigheder i denne betydningsfulde havneby kan nås i kort gåafstand fra floden, såsom St. Vincents torv og den nygotiske katedral i Chalon. Når du fortsætter sydpå ad Saône, kommer du til Mâcon. Clunys benediktinerkloster, der ligger lidt uden for byen, er bestemt også et sted, der er værd at besøge. Klosteret, der blev grundlagt i år 910, var længe verdens største kirkebyggeri.

Rhône

Lyon – Middelhavet

Midt i det centrale Lyon, kendt som Frankrigs gastronomiske hovedstad, forenes Rhône og dens biflod Saône. Byen er et godt udgangspunkt for et flodkrydstogt. Svævebanen tager passagererne op til toppen af Fourvière, hvorfra der åbner sig en fantastisk udsigt over byens røde tegltage. Fra Lyon fortsætter Rhône sydpå gennem solsikkemarker mod Middelhavet. Sangen om broen i Avignon er sikkert kendt af mange. Den bro, eller i hvert fald en del af den, findes i virkeligheden. Den vestlige del af helgenen Bénézets bro, som lokalbefolkningen kalder den, faldt sammen i 1600-tallet, da Rhône gik over sine bredder, men den del af broen, der stadig findes, er bevaret som en del af Unesco’s verdensarv. Pavernes palads, Palais des Papes er også i byen. Avignon er omsluttet af en middelaldermur hele vejen rundt om byen. I Arles deles Rhône op i to floder, Lille og Store Rhône, og de munder begge ud i deltaområdet Camargue. I den urgamle by er der mange levn fra tiden under Romerriget, blandt andet amfiteatret Les Arènes, der stadig anvendes til forestillinger og tyrefægtninger. Byens fredfuldhed inspirerede Vincent van Gogh, der malede mere end 300 malerier dér. Nu til dags er byen en fortryllende blanding af nyt og gammelt.