Prisgaranti

Altid krydstogter til den bedste pris

Prisgarantien er din garanti for, at du hos KrydstogtCenter altid får krydstogtet til markedets bedste pris. Hvis du kan finde et krydstogt, som KrydstogtCenter tilbyder, til en lavere pris i Skandinavien, sænker vi prisen tilsvarende.

Hvordan fungerer prisgarantien?

Når du foretager en bestilling hos KrydstogtCenters kundeservice eller online, er bookingen som regel på option i mindst 24 timer, nogle gange længere. Bookingen skal bekræftes ved betaling af depositum på forfaldsdagen. Hvis du finder samme krydstogt til en lavere pris i Skandinavien, før du betaler depositum, reducerer vi prisen på dit krydstogt, så den svarer til den pris, du har fundet et andet sted.

  • Prisgarantien er gyldig, når bookingen er foretaget hos KrydstogtCenter, så længe bookingen ikke er bekræftet ved betaling af depositum, og optionen ikke er udløbet.
  • For at få ændret prisen skal du ringe til KrydstogtCenters kundeservice på 7870 0525 og give os alle oplysninger om den lavere pris, så vi kan kontrollere og bekræfte prisen. Det skal være muligt at bestille krydstogtet elektronisk online med det samme (live booking) til den pågældende lavere pris, eller også skal den lavere pris fremgå af et skriftligt tilbud dateret samme dag. Et screenshot/billede af en hjemmeside, nyhedsbrev, banner eller trykt annonce, som omtaler den lavere pris, accepteres ikke som bevis for en lavere pris i forhold til prisgarantien.
  • Krydstogter, som på anden vis markedsføres til lavere pris, skal gælde et krydstogt på samme skib, med samme afrejsedag, samme antal nætter og i samme kahytkategori. Desuden skal prisen være tilgængelig for alle kunder.
  • Den lavere pris accepteres kun, hvis den udbydes af et skandinavisk rejsebureau, som sælger krydstogter på skandinavisk hjemmesider og på krydstogtrederiernes egne indenlandske eller internationale hjemmesider, der henvender sig til det skandinaviske marked.
  • Prisgarantien gælder kun for prisen på selve krydstogtet. Eventuelle flyrejser, transfers, hotelbestillinger og lignende, som bestilles i forbindelse med krydstogtet, er ikke omfattet af prisgarantien.
  • Hvis bookingen hos KrydstogtCenter indeholder kampagnetilbud såsom lommepenge til brug om bord eller andre fordele, er der risiko for, at disse fordele ikke er omfattet af den nye pris baseret på prisgarantien. I så fald vil disse fordele blive fjernet fra bookingen.