Godt at vide

I alle restauranter om bord gælder dresscoden ”resort casual”, hvilket indebærer, at man klæder sig smagfuldt. I hovedrestauranten og specialrestauranterne er det ikke tilladt at gå barfodet eller være iført badedragt, ærmeløs top, shorts, jeans eller kasket. På Windows Café ude på dæk skal man være iført sko og skjorte eller T-shirt.

I restauranterne Prime C, Aqualina og Discoveries vil mange gæster gerne klæde sig lidt fint på, men lang aftenkjole og smoking er ikke nødvendigt. Jakke til mænd og kjole eller bukser med bluse til kvinder er tilstrækkeligt.

Billetter sendes cirka tre uger før afrejse til din e-mail.

Indcheckningstidspunkterne til krydstogter med Azamara varierer, og de tidligste er allerede midt på dagen. Præcist tidspunkt for check ind og andre vigtige tidspunkter i forbindelse med ombordstigningen finder du på billetten. Det er vigtigt at ankomme til skibet i god tid (senest 90 minutter før afgang). Hvis du kommer for sent, anses bookningen for afbestilt, og du har ikke ret til tilbagebetaling af billetprisen.

Azamara har indført en forenklet indtjekningsproces, så når du ankommer til havnen med dine dokumenter i hånden, har du allerede taget hånd om de væsentlige detaljer. Her er, hvad du skal lave i havnen:

– Præsentér et gyldigt pas
– Underskriv krydstogtbilletten
– Registrere dit kreditkort
– Tag et billede til dit nøglekort

Hvis du ønsker det, kan du indtaste dine pasoplysninger her.

Bagagemærker kan du få i havnen eller printe selv her:

Azamara Journey

Azamara Quest

Azamara Onward

Azamara Pursuit

Valutaen om bord er i amerikanske dollar (USD). Som betalingsmiddel om bord anvendes kortet KeyCard. Ved indcheckningen registreres dit kreditkort til kortet, og i slutningen af krydstogtet debiteres alle indkøb automatisk på dit kort. På krydstogtets sidste aften får du en kvittering, der viser alle dine køb.

Alle kahytter har stikkontakter til både 110 og 220 V, og danske el-apparater passer i kontakterne uden adapter. Skibet har et vaskerum med selvbetjening uden udgift for alle passagerer. Derudover er der en vaskeservice mod betaling.

Dette er forbudt at tage med om bord

  • skydevåben
  • skarpe genstande (undtaget sakse med et blad mindre end 10 cm)
  • lys eller røgelse
  • kaffekogere eller strygejern
  • ishockeystave og baseballbat
  • skateboard eller surfbræt
  • selvforsvarsudstyr
  • sprængstoffer eller farlige kemikalier

Børn, der deltager på de fleste krydstogter, skal være mindst seks måneder gamle. Undtaget er krydstogter over Atlanten og Stillehavet og krydstogter med mere end tre dage i træk til havs. Her skal børnene være over 12 måneder gamle. Azamara byder alle velkommen, der opfylder minimumsalderen, men rederiet ønsker at gøre børnefamilier opmærksomme på, at der ikke er nogle særlige tjenester eller aktiviteter for børn om bord.

Hovedrestauranten har frie siddepladser, og man kan komme og spise, når man vil. I hovedrestauranten serveres morgenmad, frokost og middag. I specialrestauranterne Aqualina og Prime C serveres middag. Middag i specialrestauranterne er inkluderet, når man har booket en suite. For andre skal der betales et servicegebyr på USD 30. Åbningstider for alle serveringssteder findes i dagsprogrammet om bord og varierer afhængigt af ruten.

Roomservice er tilgængeligt døgnet rundt og er inkluderet i prisen. Morgenmad kan bestilles til kahytten aftenen før. Bestilling af specialkost bør ske senest 45 dage før afrejsen.

På alle krydstogter med Azamara er serviceafgifter inkluderet. Bemærk, at serviceafgifter for spa-behandlinger ikke indgår i prisen for rejsen. Du vil blive debiteret 18% serviceafgift for disse.

Der er altid mindst en læge og en sygeplejerske om bord. De tjenester og lægemidler, der er tilgængelige, er begrænsede, så hvis du ved, at du kan få brug for bestemte lægemidler på krydstogtet, bør du tage dem med. Medicin mod søsyge kan fås i receptionen.

Begge skibe har særlige områder på pool-dækket, hvor der må ryges. Alle andre steder, også på kahytternes balkoner, er rygning strengt forbudt. Rygning er heller ikke tilladt på de fleste af de udflugter, rederiet arrangerer. Disse regler gælder også for e-cigaretter.

Aldersgrænsen for servering af alkoholholdige drikke er 21 år på alle krydstogter i Nordamerika. På andre krydstogter er aldersgrænsen 18 år. Bemærk, at passagerens alder ved krydstogtets begyndelse afgør politikken for alkohol på hele krydstogtet. Der indgår et bredt udbud af alkoholholdige drikkevarer på hvert krydstogt, og derudover tilbydes flere alternativer mod ekstra betaling. Man må også tage sin egen favoritvin med om bord på skibet. Hvis du vil nyde dit vin i skibets restauranter eller barer, tillægges et gebyr på $10.

For at få mest muligt ud af rejsemålene, anbefaler vi, at man booker rederiets udflugter. Rederiets udflugter kan bookes i forvejen, senest fem dage føre afrejsen, eller om bord på skibet. En del udflugter er rigtigt populære, og det anbefales, at man booker på forhånd. Hvis antallet af deltagere ikke når minimumsantallet, har rederiet ret til at aflyse udflugten.

Azamara og skibets kaptajn har ret til at ændre skibets rute, for eksempel på grund af vejrforholdene, mekaniske fejl eller en nødsituation.

På krydstogtets sidste aften får du udførlige oplysninger om, hvordan landgangen fra skibet gennemføres og på hvilket tidspunkt.

Her er nogle ting at huske på:

  • Passagererne forlader skibet i henhold til flytidsplanen
  • Tidspunktet, hvor man går i land, afhænger af havnebyen
  • Din bagage placeres uden for kahytten aftenen forinden
  • Bagagen skal være tydeligt markeret på etiketter, som rederiet stiller til rådighed om bord
  • Opbevar de ting, du har brug for den sidste aften, i din håndbagage
  • Alle passagerer skal have forladt skibet senest kl. 09:00

Hvis du selv har booket din flyrejse, skal du sørge for at have nok tid mellem landgangen og flyets afgang. KrydstogtCenter har intet ansvar for fly, der er booket af den rejsende selv. Disse billetter kan normalt ikke ændres.

Skibene har Wi-Fi-netværk med fuld dækning og et internetcafé, der har åbent døgnet rundt. Der er mange forskellige internetpakker. Detaljerede prisoplysninger findes om bord på skibet. Internet omfatter normal surfing på nettet, men fx ikke Skype-samtaler.

Vi anbefaler, at alle rejsende har en fuldt dækkende rejseforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab for at få oplysninger om den mest egnede rejseforsikring.

Kontroller i god tid inden rejsen, hvilke pas- og visumregler der gælder på de rejsemål, der besøges. Alle rejsende skal have et gyldigt pas, uanset hvilket krydstogt det drejer sig om. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter rejsens afslutning. Passet må ikke være beskadiget. Bemærk, at et provisorisk pas ikke er gyldigt ved indrejse til visse lande. Hvis navnet på billetterne adskiller sig fra navnet i passet, kan du blive forhindret i at foretage flyrejsen eller krydstogtet. I visse lande kræves der legitimation med pasfoto, hvis man går i land i løbet af et krydstogt. Til dette formål kan man anvende en kopi af passet. Undersøg for hver havn, hvor lang tid inden besøget du skal søge om visum (der hvor det kræves). Dette er forskelligt fra land til land.

Bemærk, at der ikke er mulighed for erstatning, efter at du har søgt om visum, selv om ansøgningen ikke bevilges af myndighederne.

USA: Ved indrejse til USA kræves der altid indrejsetilladelse gennem ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Passageren har selv ansvar for at udfylde ansøgningen på en elektronisk online formular på: https://esta.cbp.dhs.gov.

ESTA er afgiftsbelagt og betales med kreditkort. En ESTA-ansøgning kan laves så tidligt, man vil, men senest 72 timer før afrejse. Oftest får du svar (bekræftelse eller afslag) på nogle minutter.

Hvis du mangler ESTA-tilladelse, kan du nægtes at gå om bord på flyveren eller indrejse til USA. Kontakt ved uklarheder eller spørgsmål den amerikanske ambassade/konsulatet.

Der kræves et gyldigt, maskinelt læsbart pas, hvilket et almindeligt dansk pas altid er. Det er kun provisoriske pas, der ikke er maskinelt læsbare. Oplysningerne i din bookning skal stemme overens med oplysningerne i dit pas. Det gælder navn, mellemnavn, køn og fødselsdag. Dit navn skrives på ansøgningen præcis, som det står i den maskinelt læsbare del af passet.

De amerikanske myndigheder har ad flere omgange indført særlige restriktioner for ESTA og Visum for ansøgere, der har besøgt eller er statsborgere i Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen. Kontakt den amerikanske ambassade/konsulatet for at få oplysninger om den aktuelle situation.

Kontakt din læge og bed om oplysninger om eventuelle sundhedsrisici på rejsemålet. Du har selv ansvar for, at fx vaccinationsprogrammet er i orden. Hvis du er gravid, kan du tage på krydstogt frem til 23. graviditetsuge. Efter 23. uge må man desværre ikke deltage i krydstogtet, også selv om den 24. uge først skulle indtræde i løbet af krydstogtet. Gravide kvinder skal forevise en lægeerklæring, der viser graviditetsugerne, og som bekræfter, at helbredet er godt nok til at gennemføre rejsen.

Du skal helbredsmæssigt og fysisk være i en sådan forfatning, at du kan deltage i krydstogtet uden at risikere dit eget eller andres helbred. Meddel KrydstogtCenter skriftligt, når du booker krydstogtet eller så hurtigt som muligt derefter, hvis der er indtruffet en helbredsrelateret begrænsning inden rejsen, eller hvis du tror, der kan opstå en sådan i løbet af rejsen, som kan påvirke gennemførelsen af krydstogtet. Dette gælder også for anvendelsen af hjælpemidler eller pleje og omsorg. Rederiet kræver at få så omhyggelige og specifikke oplysninger som muligt om helbredssituationen.

Nogle af kahytterne er udstyret under hensyntagen til forskellige handicap samt syns- og hørenedsættelser. Disse kahytter findes på bestemte dæk. Rejsende, der har behov for kørestol, skal have deres egen kørestol med. Rederiet kan oplyse om, hvilken del af skibet, der ikke kan nås med kørestol, og hvilke aktiviteter det kan være svært at deltage i for bevægelseshæmmede. Visse aktiviteter, som landgang, hvor man skal gå over i mindre både, inden man kan gå i land, kan være umulige at komme om bord i for kørestolsbrugere. Alle rejsende med nedsatte bevægelsesfunktioner eller med helbredsmæssige lidelser skal kunne bevæge sig og klare sig selv på egen hånd. Ellers skal de have deres egen assistent med.

Azamara forbeholder sig retten til at nægte personer at rejse på krydstogt, hvis man ikke anses for at være i psykisk eller fysisk tilstrækkelig god form inden rejsen. Dette gælder også for rejsende, der har behov for lægebehandling eller assistance, som skibet ikke kan stille til rådighed. Førerhunde er tilladt på Azamaras skibe.

Der kan nægtes adgang til skibet, hvis det opleves, at sikkerheden for andre passagerer eller besætningen er truet.

Azamara kan reservere et beløb på det betalingskort, der knyttes til din konto om bord på skibet. Disse reservationer foretages for at kontrollere, at kortet er gyldigt. Når slutafregningen for dit forbrug om bord er betalt, vil rederiet straks ophæve reservationerne. Det er hvert enkelt kortselskab, der skal ophæve reservationerne i deres system. Det kan tage mellem syv og 14 dage, og det kan Azamara ikke påvirke. Når kortselskabet har ophævet det reserverede beløb, har du adgang til pengene igen.