Mad og drikke
Bestil krydstogt
Mad som giver oplevelser
Når du rejser med Hurtigruten, får du ikke kun mulighed for at se den norske kyst – du får også oplevet alle dens smagsindtryk. Under rejsen fylder rederiet op med de bedste lokalt producerede råvarer, der findes i de havne, de besøger.
Hurtigruten er stolte af at støtte 50 lokale gårde, bagerier og leverandører over hele Norge. I restauranterne ombord kan du for eksempel nyde torsk fra Vesterålen, der smelter på tungen, prisbelønnede oste fra Lofoten og håndværksøl af højeste kvalitet fra Bergen.
Nulvision for madspild
Hurtigruten afleverer deres madspild fra skibene i en specialdesignet kompost ved Stamsunds havn i Lofoten.
Den nærliggende Myklevik gård bruger gødningen til at dyrke nye fødevarer til Norge og skibene. Det er en enkel, naturlig måde at hjælpe lokale landmænd på og samtidig minimere madspild.
Torget
Skibets primære restaurant, Torget, der er omdrejningspunktet, når det drejer sig om at spise på Kystruten, har et varieret udvalg af retter til morgenmad, frokost og aftensmad – sammensat af køkkenchef, Øistein Nilsen.
Morgenmad – serveres fra klokken 7.00
Begynd dagen med et udvalg af varme retter og en buffet med friskbagt brød, morgenmadsprodukter, frugt, yoghurt, smoothies, juice, energishots, havregrød, laks, æg og pandekager.
Frokost – serveres fra klokken 12.00
Ved brug af årstidens bedste, lokale råvarer skaber skibets kokke lækre retter på tallerkener sammen med overdådige buffeter til frokost. Man finder også et stort udvalg af bæredygtige, plantebaserede måltider – veganske retter – på menuen.
Aftensmad – serveres fra klokken 18.00 (fastsatte tider, med 4-5 hold)
Nyd en tre-retters middag og vælg mellem forskellige retter hver dag – blandt andre et udvalg af kød, fisk og plantebaserede retter. Afslut måltidet med et udvalg af traditionelle desserter såsom hjemmebagte kager, sorbeter eller buddinger – ofte med en coulis af lokale bær.
Tidspunkterne for morgenmad, frokost og aftensmad kan variere.
Kysten
Spis middag med stil på Kysten, der er skibets à la carte-restaurant. Navnet “Kysten” afspejler restaurantens enkle, elegante og moderne stil. Her kan man nyde lækre retter fra skibets dygtige kokke, der anvender de bedste råvarer fra Norges kyst.
Nyd en menu med udgangspunkt i tang, ekstra mørt rensdyrkød med egnens smør og vilde urter. Man kan være forvisset om, at fisk og skaldyr er friskfangede, kødet kommer fra fritgående dyr, og ostene har vundet adskillige priser.
Vælg en flaske vin fra restaurantens vinkort med specielt udvalgte fine vine til middagen eller prøv en vinpakke, som skibets bedste vinsmagere har valgt til maden. Hvis man vælger at opgradere til platinumpakken, kan man spise her hver dag som en del af sin rejse.
Brygga
Navnet på skibets bistro betyder “kaj” på dansk. Som man kan se på en rejse med os, er kajerne på Norges kyst ofte travle steder, hvor havnearbejdere laster og losser – uden megen tid til at sidde ned og spise.
Derfor serverer Brygga også på passende vis hurtige retter, der er lette at spise, såsom friske salater, sandwich, wraps og kendte retter som frisklavede pizzaer og gastroburgere. Ud over disse retter, der tilfredsstiller de fleste, kan man selvfølgelig også få skibets lækre signatur-sandwich med rejer – serveret med æg, dildmayo og et stykke citron – en sand norsk klassiker.
Til dessert kan man vælge fra et udvalg af lokalt inspirerede desserter og søde kager.
Multe
Følg duften af friskbagte kager og bagværk til Multe. Skibets bageri serverer højt belagt smørrebrød, der er toppet med generøse mængder af pynt. Forkæl dig selv med et udvalg af kaffe og lækker is direkte fra Lofoten. Man finder alle de klassiske smage plus et par norskinspirerede som for eksempel myseost – sød brun gedeost. To eller tre kugler?
Ordet “multe” betyder “multebær” på dansk. Marmelade, der er lavet af det sjældne arktiske bær, kan smages i bageriet, hvor det ofte serveres sammen med vafler og generøse portioner flødeskum eller is.