Programmer for børn og unge

Norwegian Cruise Line er et glimrende alternativ for børnefamilier. Der er forskellige aktivitetsprogrammer for forskellige aldre med alt fra volleyball og dekoration af cupcakes til cirkusskole og temafester. Norwegian Cruise Line tager fint hensyn til børnefamilier, når det handler om udbuddet af kahytter.

En yndlingsaktivitet blandt børnene om bord er at bade, og det er en ting, som Norwegian Cruise Line har lagt stor vægt på. Mange af skibene har et børnebassin og en del endda et vandland med vandrutsjebaner om bord.

 

Klubber for børn og unge

Der er områder til alle aldersgrupper om bord, tilpasset til netop deres alder med passende underholdning og kreative programmer og aktiviteter. Medarbejderne i børneklubberne er dygtige og tager sig godt af de yngste rejsende.

 

Klubbernes aldersgrupper:

Splash Academy (3-12 år)

  • Turtles (3-5 år): maling, cirkusskole, udviklende aktiviteter, højtlæsning, skattejagt
  • Seals (6-9 år): cirkusskole, film, spil, maling, sport og familieaktiviteter, skattejagt, computerspil
  • Dolphins (10-12 år): maling og håndværk, cirkusskole, film, holdkonkurrencer, sport og computerspil

 

Entourage (13-17 år)

  • Teens (13-14 år & 15-17 år): cirkusskole, film, kunst og musik, teaterklub, sport, holdkonkurrencer, temafester, pool parties og computerspil

 

Børn på under to år kan besøge klubben sammen med deres forældre et par timer hver dag for at spille, male og være sammen med andre børn. På Norwegian Escape tilbydes der desuden børnepasning.