Princess Cruises særlige rejsevilkår
Disse særlige rejsevilkår gælder for krydstogter med Princess Cruises formidlet af KrydstogtCenter.
Aftalen og betalingsbetingelserne
Aftalen er bindende for parterne, når den rejsende har betalt depositum inden den aftalte frist. Depositum for et krydstogt med Princess Cruises er 30% af rejsens pris, plus 500 kr. pr. person. Resten af betalingen skal være KrydstogtCenter i hænde senest 65 dage før afrejsedagen. Ved bookning derefter skal hele beløbet betales samtidig med bookningen. Hvis betalingen ikke gennemføres inden den aftalte frist, har KrydstogtCenter ret til at annullere bookningen.
Faktura og bekræftelse
Fakturaen er bekræftelsen på den bookede rejse. Den rejsende har pligt til ved bookningen at opgive sit navn, sådan som det er stavet i den maskinelt læsbare del forneden i det pas, som medtages på rejsen (fx SOEREN NYGAARD for Søren Nygård). Eventuelle dobbelte fornavne og efternavne skal opgives i deres helhed. Øvrige fornavne er det ikke nødvendigt at opgive. Efter billetteringen er navneændringer mulige frem til senest 14 døgn før afrejsen. Omkostningen ved navneændring er rederiets afgift på kr. 500 samt KrydstogtCenterets serviceafgift på kr. 200 pr. ændring. Den rejsende er forpligtet til selv at kontrollere, at oplysningerne på bekræftelsen om skib, afrejsedato og sejlrute samt personoplysninger (navn, køn, barnets alder mm.) er korrekte. Eventuelle fejl skal straks meddeles til KrydstogtCenter.
Rejsedokumenter fremsendes via e-mail ca. 3 uger inden afrejse.
Den rejsendes ret til at afbestille rejsen
Det tidspunkt, hvor afbestillingen kommer til KrydstogtCenterets kendskab, anses for afbestillingstidspunktet. Afbestillingen skal ske inden for kontortid, hverdage kl. 9.00 – 17.00. Hvis det er tæt på afrejsedatoen og efter KrydstogtCenterets kontortid, bør afbestillingen også meddelelses direkte til rederiet/flyselskabet.
Afbestillingsgebyrer
Afbestillingsgebyr, når afbestilling sker:
- senest 61 dage før afrejse: kr. 800 pr. person
- 62-46 dage før afrejse: 30 % af rejsens pris
- 45-16 dage før afrejse: 60 % af rejsens pris
- 15–9 dage før afrejse: 80 % af rejsens pris
- senere end 9 dage før afrejse: 100 % af rejsens pris
Afbestillingsgebyr Flash Rates:
- senest 47 dage før afrejse: 30 % af rejsens pris
- 46–17 dage før afrejse: 50 % af rejsens pris
- 16-10 dage før afrejse: 75 % af rejsens pris
- senere end 10 dage før afrejse: 100 % af rejsens pris
Oven i de ovennævnte afbestillingsgebyrer opkræver KrydstogtCenter kr. 500 pr. person i ekspeditionsgebyr. For hotel og øvrige arrangementer gælder arrangørens afbestillingsvilkår. For flybilletter er det altid flyselskabets afbestillingsvilkår, der gælder. Udgiften til flybilletten refunderes aldrig efter billetkøb.
Ændring af bookning
Ændringer i krydstogtets afrejsedag, rederiets skib, kahytkategori eller rejsens længde kan foretages mere end 61 dage før afrejsen mod et ændringsgebyr på 20% af rejsens pris eller min . 800 kr. pr. person, KrydstogtCenterets ekspeditionsafgift på 200 kr. pr. ændring samt eventuel prisstigning på krydstogtets pris. Flash Rates kan ikke ændres. Ændringer derefter anses for en afbestilling og bookning af en ny rejse. For flybilletter er det altid flyselskabets ændringsvilkår, der gælder. Hvis flyselskabet tillader ændringer af bookningen, debiteres et ændringsgebyr på kr. 600 pr. billet, ud over de udgifter, som flyselskabet forlanger.
Priser og prisændringer
Priserne er angivet i danske kroner (DKK), hvis andet ikke er angivet. Kun det, der nævnes i ”I prisen indgår”, er inkluderet i prisen. I flypriserne indgår alle skatter og afgifter, der kan betales på forhånd. Den rejsende er forpligtet til at betale eventuelle øvrige omkostninger på rejsen. Flyselskabet kan tage ekstra betaling for indtjekket bagage, indtjekning i lufthavnen, servering om bord og andre tillægsydelser. I visse lande betales lufthavnsskatten på stedet. Den tilladte mængde bagage står på flybilletten. Gør dig bekendt med flyselskabets ekstra afgifter i god tid før afrejse. Flyselskaber og rederier kan ændre priser efter bookningen af rejsen. Flyselskabets eventuelle prisændringer kan påvirke prisen på flybilletter, der endnu ikke er betalt og ikke billetteret. Prisændringer påvirker ikke prisen på flybilletter, der er betalt og billetteret. Aktuelle skatter og afgifter kontrolleres ved billetteringen på betalingsdagen.
Ved en ændring af fly- eller krydstogtprisen kan vi blive tvunget til at justere prisen og opkræve en tillægsbetaling.
Fly i forbindelse med krydstogtet
Hvis flyrejsen ikke er arrangeret af rederiet, har kunden ansvaret for, at flytiderne passer tidsmæssigt til krydstogttiderne både ved udrejsen og hjemrejsen.
Forsinkelser og ændring af rejserute
KrydstogtCenter kan desværre ikke garantere for, at skibene anløber alle havne eller følger den meddelte rejserute. Ændringer af sejlruten foretages af hensyn til gæsternes sikkerhed og ønsker, og KrydstogtCenter er ikke forpligtet til at give kompensation, hvis ændringer skulle finde sted.
Gravide rejsende
Rejse under graviditet er muligt til og med uge 23. Hvis uge 24 af graviditeten indtræder i løbet af rejsen, kan rejsen desværre ikke gennemføres. Bemærk! Hvis du ved krydstogtets begyndelse er gravid, skal du ved indtjekningen kunne fremvise en engelsksproget lægeerklæring, hvoraf graviditetsugen fremgår, og at din helbredstilstand tillader en rejse.
Aldersgrænse for krydstogter
Børn skal mindst være 6 måneder gamle ved krydstogtets afgang. På visse strækninger, såsom de transatlantiske krydstogter og omkring Hawaii skal barnet være mindst et år gammelt. Dette gælder også for krydstogter med tre eller fire dage i træk på havet. Alderen beregnes fra krydstogtets første dag. Rejsende under 21 år kan kun tage på krydstogt og bo i egen kahyt, hvis der i samme rejsegruppe er en forælder, en værge eller en anden person over 21 år. En rejsende under 18 år skal have sin kahyt ved siden af eller over for en forælders eller værges kahyt. En mindreårig, som ved krydstogtets begyndelse, ikke er fyldt 18 år, skal rejse sammen med mindst en forælder eller en værge, der er fyldt 21 år. Alternativt kan en mindreårig rejse i en større gruppe, hvor mindst en person er over 21 år og er bemyndiget hertil af en forælder eller værge. Der skal forelægges en underskrevet fuldmagt. Uden fuldmagt kan den mindreårige ikke komme om bord på skibet eller deltage i krydstogtet.
Hvis en mangelfuld fuldmagt fører til, at rejsen afbestilles, så tager KrydstogtCenter intet ansvar for de omkostninger, der kan opstå, og der betales ingen erstatning til den mindreårige, betaleren af rejsen eller selskabet, som var booket på samme rejse. Et gift par, hvor den ene part ved begyndelsen af rejsen er fyldt 18 år, og den anden er fyldt 21 år, kan booke en egen kahyt. En vielsesattest skal forelægges ved bookningen. Der findes loungeområder om bord på skibet med aldersgrænse. Fuldstændig information om aldersgrænser i skibets lounger kan findes i skibets daglige program, som modtages i kahytten.
Børn, der rejser uden forældre, eller som har et andet efternavn end forældrene eller værgerne.
Rejser du med et barn under 18 år, og barnet og den voksne ikke har samme efternavn, skal du kunne forevise en fødselsattest, der beviser forældreskabet. Voksne, der rejser med børn under 18 år, som de ikke er forældre til, skal forevise barnets pas (og eventuelt visum), en underskrevet godkendelse fra barnets forældre om, at barnet har tilladelse til at rejse med selskabet, en kopi af forældrenes pas og en fødselsattest. Et godkendelses-/bekræftelsesbrev* (notariel bekræftelse) underskrives og stemples af en professionel person, for eksempel en advokat, læge eller fredsdommer. I tilladelsen fra forældrene skal der også være en tilladelse til, at der kan gives lægehjælp, hvis en sådan situation skulle opstå, og hvis en læge mener, at behandlingen straks skal udføres. Disse regler gælder også, når barnet rejser sammen med slægtninge eller venner. Hvis barnet rejser sammen med plejeforældre/formyndere, skal der også kunne forevises gyldig dokumentation, der bekræfter barnets forudsætninger. Alle dokumenter skal være på engelsk og skal medbringes til indtjekningen i havnen på afrejsedagen.
Pas- og visumregler
Kontroller altid i forvejen, hvilke pas- og visumregler, der gælder for rejsemålet. Den sikreste information får du på det pågældende lands ambassade eller konsulat. Alle rejsende skal medbringe gyldigt pas, uanset hvilket krydstogt de er på.
OBS! Passet SKAL være gyldigt mindst seks (6) måneder efter rejsens afslutning.
Ved indrejse til USA! I henhold til de amerikanske regler kræves et gyldigt, maskinelt læsbart pas til indrejse til USA. Kun provisoriske pas er ikke maskinelt læsbare og derfor ugyldige på rejser til USA. Borgerne fra lande, der deltager i Visa Waiver-programmet (som for eksempel Danmark), og som har planer om at rejse til USA som turister og blive der i maksimalt 90 dage, kan have mulighed for at rejse uden visum.
For at kunne rejse til USA under Visa Waiver-programmet skal man først registrere en ESTA-ansøgning og få den godkendt. Dette skal allersenest gøres 72 timer før afrejsen. Udgiften hertil er i øjeblikket USD 14, hvilket betales med kortbetaling i forbindelse med ansøgningen. ESTA-tilladelsen er gyldig i to år, hvis passet ikke udløber eller pasoplysningerne ændres forinden. Uden en ESTA-tilladelse kan ombordstigning på flyet nægtes. Vær opmærksom på, at eventuelle danske bogstaver i dit navn skal skrives i ESTA, som de står skrevet i den maskinelt læsbare del af dit pas (se længst nede på ID-siden, mellem <<>>). Bogstavet ”Å” skal skrives ”AA”, ”Æ” skal skrives som ”AE” og ”Ø” skal skrives som ”OE”.
I feltet, hvor der skal udfyldes ”Given Name” eller kaldenavn, skal du i din ESTA-ansøgning kun skrive det navn, som står først af dine fornavne i dit pas, uanset om det er dit kaldenavn eller ej.
For spørgsmål om ESTA bør man henvende sig til US Customs and Border Protection/Department of Homeland Security. For at ansøge om ESTA, gå venligst til https://esta.cbp.dhs.gov/
Flyselskaber er i henhold til beslutning truffet af EU-kommissionen forpligtede til at give immigrationsmyndighederne i visse lande (bl.a. USA) adgang til alle rejsendes booknings- og flyoplysninger. Oplysningerne anvendes til sikkerhedsformål.
Dit navn skrives i rejsedokumentet præcist som i den maskinelt læsbare del af passet. Hvis navnet i rejsedokumentet ikke stemmer overens med navnet i passet, kan du blive forhindret i flyrejse eller krydstogt. I visse lande kræves der legitimation med pasfoto, når man går i land i løbet af et krydstogt. En fotokopi af siden i passet med personoplysninger kan fint anvendes til dette formål.
Hvis du skal besøge Rusland på en af udflugterne, som Princess Cruises arrangerer, behøver du ikke visum. Hvis du derimod vil tage på sightseeing på egen hånd, skal du skaffe dig et visum direkte fra den russiske ambassade.
Force Majeure
Rederiet er ikke ansvarligt for situationer, hvor krydstogtet eller lovede ydelser indstilles på grund af omstændigheder, der ikke kunne påvirkes (Force Majeure). Der betales ingen erstatning i en Force Majeure-situation, hvor det pågældende rederi eller det serviceformidlende agentur er havnet i en situation, som trods kontrolforanstaltninger ikke har kunnet forudses eller forhindres. Disse situationer omfatter krig, krigsrisiko, terrorhandling eller terrortrussel, opløb eller uroligheder, strejke, naturkatastrofe, brande, vejrforhold, epidemier eller andre trusler mod helbredet samt andre ikke-påvirkelige omstændigheder.
Reklamationer og reklamationsfrist
Hvis du oplever fejl i de aftalte ydelser, bør du snarest efter ombordstigningen påtale dette over for personalet om bord. Hvis man ikke påtaler fejlen om bord på skibet, kan retten til at reklamere fortabes. Reklamationen skal skriftligt fremsættes til KrydstogtCenter så hurtigt som muligt og senest en måned efter hjemkomstdatoen. KrydstogtCenter forbeholder sig retten til at behandle reklamationen og svare skriftligt i løbet af tre måneder. Reklamationen skal være underskrevet af en eller flere rejsedeltagere. KrydstogtCenter accepterer ikke reklamationer på andres vegne.
Den rejsendes ansvar
Du skal sørge for, at du har aktuel information om rejsevilkår og priser, når du booker din rejse. Vi tager intet ansvar for eventuelle fejl eller fejlagtige oplysninger på grund af et ikke aktuelt katalog eller ikke aktuelle rejsevilkår. Du har ansvar for, at du og din rejsegruppe har alle nødvendige pas, visa og andre rejsedokumenter. Den enkelte passager (forældre/værger, hvis passageren ikke er myndig) har ansvar for og skal erstatte eventuelle skader, som passageren forårsager på skibet eller dets indretning, udstyr eller ejendom med vilje, uagtsomhed eller forsømmelse.
Tilbagebetaling for ikke udnyttede ydelser
Retten til tilbagebetaling foreligger ikke, hvis en betalt ydelse ikke udnyttes.
Aftalepartner
Inter-Connect GmbH
Arnulfstrasse 31
80636 München
Germany
Tysk handelsregisternummer: HRB 90362.
Inter-Connect er Carnival Cruise Lines nordiske repræsentant.
Formidlende rejsebureau
KrydstogtCenter – Travel Specialist Group AB
Svartmangatan 18, 111 29 Stockholm
Travel Specialist Group AB 556615-5551