Allure of the Seas

Bestil krydstogt

Royal Caribbeans Allure of the Seas blev indviet i 2010 og senest renoveret i foråret 2015. Skibet er bygget i den finske by Turku og er sammen med sine søsterskibe Oasis, Harmony og Symphony blandt verdens allerstørste krydstogtskibe. Der er plads til ca. 6 780 gæster. Skibet er opdelt i syv “bydele”, som tilsammen byder på et enormt udvalg af underholdning, mad og wellness-muligheder. Allure er en blanding af en flydende by og en forlystelsespark.

En af de første ting, man bliver imponeret over, er Central Park, en rigtig park med mere end 12.000 ægte planter midt i skibet. På Royal Promenade kan man tage sig en spadseretur, nyde en kaffe fra Starbucks eller spise på en af de mange restauranter. Boardwalk-promenaden er inspireret af Coney Island, og indtrykket forstærkes af den første karrusel til søs.

Måltider

Skibet har mere end 20 forskellige spisesteder at byde på, hvoraf 14 er inkluderet i prisen på krydstogtet. Mod et mindre tillæg kan man desuden vælge mellem en række specialrestauranter såsom 150 Central Park, Chops Grille (grillrestaurant), Giovanni’s Table (italiensk), Izumi Asian Cuisine (japansk) og Samba Grill Brazilian Steakhouse (brasiliansk). Du finder endda den første Starbucks til søs her på skibet.

Underholdning

Uanset om du foretrækker fest og gang i den eller en mere rolig stemning, findes der et program til dig. Om bord kan du bl.a. opleve shows i Broadway-stil, standup-klub, fantastisk isshow på skøjtebanen og spektakulær akrobatik i AquaTheater. På skibets natklubber kan du danse til langt ud på de små timer. Om dagen kan du blive undervist i dans på Dazzles, og om aftenen er der temafester og dansekonkurrencer. Børnene og de unge har deres egne områder, hvor de kan lege og spille og lære jævnaldrende at kende. Der er mulighed for pasning af børn på mindst 6 måneder. De unge har adgang til deres egne idrætsanlæg, diskotek og meget mere.

Træning og wellness

Dæk 15 er indrettet med henblik på træning og fysisk udfoldelse. Her er flere swimmingpools, boblebad, vandlegepladser til børn og mulighed for at spille basket- og volleyball. Det er også her, du finder skibets klatrevæg, to FlowRider surf simulatorer, en løbebane og en 25 meter lang tovbane. Om bord på Allure of the Seas er der et stort motionscenter og en af de største spa-afdelinger på noget krydstogtskib. Her tilbydes næsten alt fra massage til akupunktur og Botox-behandlinger.

Teknisk information

  • Bygget 2010
  • Renoverat 2015
  • Bruttoton 225 280 t
  • Længde 360 m
  • Bredde 50 m
  • Dæk 17
  • Passagerer 6 780
  • Personale 2 100
  • Kahytter 2 700

Højdepunkter

  • Central Park

    Parken ligger midt i skibet og udgør dets hjerte. Parken er et grønt udendørsområde med tusinder af levende planter og blomster, terrasser, gangstier, butikker, restauranter og barer samt koncerter og gademusik. Nogle af kahytterne med balkon har udsigt over Central Park.

  • Broadway musicals

    På Royal Caribbeans scene fremføres verdensberømte Broadway-musicals, og det bedste er, at de er inkluderet i prisen på krydstogtet! På Allure of the Seas kan du danse til tonerne fra den utroligt populære musical MAMMA MIA! Pak din hårgelé, for på Harmony of the Seas indtages scenen af favoritmusicalen Grease. På Oasis of the Seas opføres Cats, en af verdens mest kendte og elskede musicals. På Symphony of the Seas scenen kan man opleve store frisurer, store drømme og dancemoves – vi taler selvfølgelig om intet mindre end musicalen Hairspray.

  • The Perfect Storm-vandrutsjebane

    Dagene ved poolen er højdepunktet på krydstogtet for både børn og voksne. Typhoon, Cyclone og SuperCell udgør tilsammen den fantastiske vandrutsjebane-trio The Perfect Storm. Du kan udfordre din ven til at konkurrere med dig på parallelle baner eller prøve dem alle tre selv!

  • AquaTheater

    Om aftenen tilbyder AquaTheater fantastiske vandforestillinger, akrobatik, kunstsvømning, vandballet og opvisninger fra professionelle svømmere. I løbet af dagen kan du tage et dykkekursus eller slappe af i en liggestol ved poolen.

Tjenester

  • Restauranter 21
  • Barer 12
  • Teater
  • Natklub
  • Kasino
  • Bibliotek
  • Zipline
  • Fitnesscenter
  • Spa
  • Surf simulator
  • Swimmingpools 5
  • Jacuzzi 10
  • Poolområde for voksne
  • Barnpool
  • Program for børn
  • Børnepasning
  • WiFi
  • Roomservice 24/7
  • Kahytter med dør mellem dem
  • Handicapkahytter
  • Elektricitet 220 v

Kahytter

Balkonkahyt

En standardkahyt med balkon med havudsigt. Kahytten har to enkeltsenge, som kan laves om til en dobbeltseng. I kahytten er der et opholdsområde, hvor man kan sidde, privat balkon, badeværelse, sminkebord med hårtørrer, tv, radio, minikøleskab og sikkerhedsboks.

Nogle af kahytterne er udstyret med sovesofa eller ekstrasenge, der kan slås ned, og har plads til op til fire personer.

Kahyttens cirka størrelse: 16-19 m² plus balkon på ca. 3,5-5 m².

Størrelsen varierer fra skib til skib.

Junior Suite

En Junior Suite om bord på Royal Caribbeans skibe i Oasis-klassen giver dig meget for pengene. Du får alt det, du har brug for af faciliteter, privat balkon og rigeligt med plads. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en stor dobbeltseng. Kahytten er udstyret med et lille opholdsområde, hvor man kan sidde, fladskærms-tv, telefon, badeværelse med badekar, sikkerhedsboks, minibar, sminkebord med hårtørrer samt garderober. Nogle suiter har plads til op til fire personer.

Størrelsen på kahytterne er: 21-28 m² plus balkon på 6-8 m².

Størrelsen varierer fra skib til skib.

Indvendig kahyt

En standardkahyt med plads til to personer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kahytten er udstyret med et lille opholdsområde, hvor man kan sidde, tv, telefon, badeværelse med bruseniche, sikkerhedsboks, minibar, sminkebord med hårtørrer samt garderobe.

Nogle af kahytterne er udstyret med sovesofa eller ekstrasenge, der kan slås ned, og har plads til op til fire personer.

Kahyttens størrelse: 10-17 m².

Størrelsen varierer fra skib til skib.

 

Udvendig kahyt

En udvendig standardkahyt med vindue. I kahytten er der to enkeltsenge, som kan laves om til en dobbeltseng, privat badeværelse, opholdsområde, hvor man kan sidde, sminkebord med hårtørrer, tv, radio, minikøleskab og sikkerhedsboks.

Nogle af kahytterne er udstyret med sovesofa eller ekstrasenge, der kan slås ned, og har plads til op til fire personer.

Kahyttens størrelse: 18 m².

 

Grand suite

En rummelig suite med privat balkon og to senge, som kan samles til en dobbeltseng. Suiten er udstyret med et opholdsområde, hvor man kan sidde, minibar og sikkerhedsboks, tv, telefon, badeværelse med badekar og to håndvaske, store garderober samt sminkebord med hårtørrer. Nogle suiter har plads til fire personer.

Suitens størrelse: 31-35 m² plus balkon på 10-12 m².

Størrelsen varierer fra skib til skib.

Kategorikode: GS

Royal Loft suite

Den fantastiske Royal Loft Suite breder sig over to etager og imponerer med panoramaudsigt overalt. På anden etage er der et stort soveværelse samt badeværelse. Badeværelset er udstyret med bruseniche, badekar, to håndvaske samt bidet. Der går en trappe ned til første etage, hvor der er et soveværelse med to enkeltsenge, som kan laves om til en dobbeltseng. På nederste etage er der desuden en sovesofa med plads til yderligere to personer. Der er også badeværelse med bruseniche her. Suiten har desuden privat balkon med boblebad, spisestue samt opholdsområde med sovesofa og bar. Der er garderober på begge etager.

Der er også hårtørrer, tv, radio, telefon, minikøleskab og sikkerhedsboks i suiten.

Denne suite forudsætter et minimumsantal personer. Der er plads til op til seks personer i suiten.

Suitens størrelse: 152 m² plus balkon på 85 m².

Størrelsen varierer fra skib til skib.

Kategorikode: RL

Galleri

Kampagner

Skibsklass

Oasis Class

Velkommen om bord på verdens største krydstogtskibe! Det er baseret på banebrydende design og innovative løsninger og smækfyldt med oplevelser for alle aldre. Skibene er opdelt i syv bydele med syv forskellige temaområder. Blandt tilbuddene om bord kan nævnes Central Park, Boardwalk, AquaTheater og den første karrusel på de syv have!