Madoplevelser

Oplev de norske fjorde med en lækker skaldyrsbuffet eller en fantastisk femretters middag i det græske øhav. Tag med på en kulinarisk eventyrrejse med retter for enhver smag.

Hvert eneste måltid vil få din mund til at løbe i vand. Uanset om du vil vælge retterne selv i buffeten eller nyde en 5-retters a la carte-middag, venter der selv de mest kræsne en kulinarisk oplevelse.

 

Hele verdens køkken

Hovedrestauranten har et stort udvalg af retter til både morgenmad, frokost og middag. Restauranten er elegant og afdæmpet indrettet og servicen opmærksom og venlig. Du kan spise i buffetrestauranten Windjammer Café, nyde asiatisk mad i Jade Sushi, vælge særlig sund mad i Café Solarium eller snuppe en kaffe med brød på Café Promenade. Du har også adgang til den gratis roomservice*.

Mod ekstra betaling kan du f.eks. vælge en af de italienske restauranter Portofino eller Giovanni’s Table med ægte italiensk stemning eller Grille, der specialiserer sig i kød og skaldyr. På Izzumi serveres asiatisk mad tilberedt på varme natursten. Der er adgang til mad for enhver smag om bord.

 

Hele familien samlet

Var det noget med hamburgere, pomfritter eller en isvaffel? Så skal I hen til Johnny Rockets, hvor I kan nyde ægte amerikansk 50’er-stemning. Vil du virkelig forkæle dine børn? Så skal I vælge en af iskioskerne Cupcake Cupboard eller Candy Shop, der har utallige smagsvarianter at byde på. Og hvis familien spredes for alle vinde for at deltage i hver deres yndlingsaktiviteter, kan I let samles til middag på My Family Time Dining, hvor man tager særligt hensyn til de forskellige familiemedlemmer. Børnene bliver serveret først, så de kan komme videre til de aktiviteter, de gerne vil deltage i. Forældrene kan blive siddende og nyde middagen i fred og ro og måske nippe til et glas årgangsvin.

 

Spis hvad som helst når som helst

My Time Dining-konceptet betyder, at I selv vælger, hvornår I gerne vil spise middag. Det sikrer, at I kan nyde krydstogtet i jeres helt eget tempo. I kan nyde jeres måltider eller snacks i Windjammer Café, som byder på et overflødighedshorn af valgmuligheder og en fantastisk udsigt. Til den større appetit er der flere pizzeriaer at vælge imellem. Og hvis i foretrækker at spise i fred og ro i jeres egen kahyt, har roomservice åbent døgnet rundt*.

*Kl. 24.00-05.00 tillægges natgebyr

 

Restauranter

Alle skibe har et spændende udvalg af restauranter og caféer, der vil kunne tilfredsstille selv de mest forvænte smagsløg. Menuerne er baseret på madlavning i topklasse med de bedste råvarer. Blandt udvalget af restauranter kan nævnes:

  • a la carte-restauranter af høj klasse – hovedrestaurant og flere specialrestauranter.
  • mindre restauranter og buffetrestauranter, både uden- og indendørs. Disse restauranter byder på mad fra hele verden.
  • pizzeriaer og små restauranter.
  • caféer og isbarer.
  • roomservice døgnet rundt.
  • snacks i caféen, selv om natten.

Alle måltider om bord er med i prisen.

Bemærk, at der også er specialrestauranter om bord, som kræver reservation. Disse restauranter koster ekstra (5-45 USD).