Atmosfæren på sejlskibet

Et krydstogt med Star Clippers elegante sejlskibe er afslapning med stil om bord på et klassisk sejlskib. Og hvad kunne være mere afslappende end godt selskab, smagfuld mad og den fantastiske udsigt, som du kan nyde, når du ligger og slapper af på soldækket! Følelsen er som på en privat yacht; servicen er udsøgt, og intet behøver at planlægges på forhånd. På Star Clippers skibe kan du selv bestemme dit dagsprogram.

 

Måltider om bord

Morgenen begynder med en kop kaffe og et bredt udvalg af lækkerier til morgenmad. På Star Clippers skibe serveres maden nærmest døgnet rundt. Efter en mættende gang morgenmad serveres en smagfuld frokostbuffet i hovedrestauranten; på bordet finder du frisk fisk og skaldyr, salater og grillede lækkerier. Ved nogle af rejsemålene kan frokosten serveres på stranden. Skibets personale kan arrangere en grillaften på ingen tid.

Om aftenerne kan du nyde lækkerier skabt af hovedrestaurantens kok. Af nøje udvalgte råvarer opstår fantastiske nye smagssensationer. Du kan selv vælge, hvilket selskab du vil spise sammen med. Du kan slå dig sammen med dine nye venner eller med skibets personale, eller nyde middagen med dit eget selskab. Dresscoden til middagene er smart casual.

 

Spisetider og -steder

kl. 6.30–10.30 Kontinental morgenmad i Pianobaren
kl. 8.00–10.00 Morgenmadsbuffet i hovedrestauranten
kl. 12.00–14.00 Frokostbuffet i hovedrestauranten
kl. 17.00–18.00 Mellemmåltider og småretter i Tropical eller Pianobaren
kl. 19.30–22.00 À la carte-middag i hovedrestauranten
kl. 23.30–24.30 Servering af natmad

 

Underholdning og aktiviteter

På Star Clippers sejlskibe vises der ingen Broadway-forestillinger – og det gør ingenting! Den rolige atmosfære på skibene elektrificeres om aftenerne, når lokale musikere laver deres egne forestillinger i Tropical Bar. Om dagen arrangeres der fælles aktiviteter om bord for de rejsende. Du kan klatre op til mastens udkigspost eller lære at binde knob. Kaptajnen holder hver dag et kort, men informativt informationsmøde på skibets dæk.

 

Bryllupsrejser

Star Clippers romantiske krydstogter er et rigtig godt valg for jer, der skal på bryllupsrejse, og vil fejre jeres giftermål i smukke omgivelser. Bryllupsparret overraskes på krydstogtets første dag med en lille gave samt en flaske bobler. Du kan få flere oplysninger om bryllupsrejsen i forbindelse med bookningen. Bryllupsrejsen skal bookes senest seks måneder efter brylluppet.