Sydkorea

Bestil krydstogt

Fascinerende Sydkorea, som formelt set hedder Republikken Sydkorea, byder besøgende på spændende storbyer, smukke strande og østerlandsk kultur. I dag er landet kendt som et vigtigt centrum for moderne teknologi fra verdensberømte mærker som Samsung, Hyundai og LG, men den lange historie gør konstant opmærksom på sig selv, f.eks. i Seouls byport fra 1300-tallet. En gang var den nødvendig for at beskytte byboerne mod tigerangreb. Det er bare et enkelt eksempel på den spændende blanding af moderne samtid og farverig historie, som besøgende mødes af.

Storbyens skyskrabere og kultur

Seoul er Sydkoreas hovedstad og landets mest kendte by. Her eksisterer skyskrabere side om side med grønne parker og velbevarede paladser. Der er gang i byen døgnet rundt, og den er kendt for sin moderne ungdomskultur, underholdning og mode. I de seneste år har byen også udviklet sig til et af Østasiens mest betydningsfulde omdrejningspunkter for kunst. I Seoul har du enestående shoppingmuligheder, og i de neonoplyste stræder kan du finde gadekøkkener med lækker streetfood, f.eks. koreansk barbecue, bulgogi bibimbap, kimchi og andre populære koreanske retter.

Også Sydkoreas næststørste by, Busan, byder på spændende kulturelle seværdigheder som gamle templer, kunstmuseer og fiskemarkeder, men også lange sandstrande.

Natur og kultur på Koreahalvøen

Gennem de seneste årtier har Sydkorea forvandlet sig fra et fattigt landbrugsland til en økonomisk stormagt, og i dag bor mere end halvdelen af Sydkoreas befolkning i byerne.

Men Sydkorea er mere end pulserende storbyer. Det meste af Sydkorea er landområder bestående af bjerge og bakker, og der findes flere populære steder, hvor folk søger tilflugt fra byens larm og stress. Et eksempel er Wonju, som ligger to timer fra Seoul og byder på golfbaner og skisportssteder. Siden 2013 har man også kunnet besøge det spektakulære Hansol Museum, der er opført på toppen af et bjerg og er tegnet af den japanske stjernearkitekt Tadao Ando. Ud for Sydkoreas sydkyst ligger flere øer, hvoraf vulkanøen Jeju (Cheju-do) er den største og mest kendte. Der går vandrestier gennem øens dramatiske natur til kratersøer og Sydkoreas højeste bjerg, Halla-san.

Søg krydstogt efter rederi

Havnebyer