Kærligheden blomstrer på havet
Bestil krydstogt
Udsigt over horisonten, de smukkeste solnedgange og stjernehimmel over åbent hav.
God mad, luksus og forkælelse.
Ro, afslapning og en tom kalender uden møder, aftaler og pligter. Bare jer to.
Et krydstogt er den perfekte ramme for at lade kærligheden blomstre og fejre hinanden. Uanset om det er en bryllupsrejse, markering af den runde bryllupsdag eller ”bare” en romantisk ferie for jer selv, finder I på et krydstogt de bedste rammer for at fejre kærligheden. Foruden dejlige og afslappende dage på havet, skal I selvfølgelig også i land og opleve mange forskellige destinationer undervejs.
Romantik til havs!
KrydstogtCenter giver dig her fem af vores bedste tip til de mest romantiske krydstogter:
Et krydstogt er en fantastisk måde at besøge flere destinationer på én rejse – samtidig med at I kan tilbringe tiden det mest romantiske af alle steder – havet!
1. Øhop på paradisøerne i det sydlige Caribien
Orange og rosa solnedgange, turkist hav og hvide sandstrande – hvad kan være en mere perfekt destination for en romantisk ferie end paradisøerne i det sydlige Caribien? St. Lucia, ”ABC-øerne” Aruba, Bonaire og Curacao, Martinique… Listen er lang og skøn, og da disse eksotiske og smukke øer har hver deres atmosfære og stil, er et krydstogt en oplagt mulighed for at udforske og opleve flere øer på én og samme ferie. Øhop er nemmest på et krydstogt, fordi dit hotelværelse og alle skibets bekvemmeligheder flytter med fra destination til destination. Det giver jer mulighed for at bruge tiden effektivt på at udforske vidunderlige steder.
Mange rederier sejler i det sydlige Caribien, så mulighederne er mange. Søger du den ultimative og romantiske oplevelse, sejler SeaDream Yacht Clubs yacht i det sydlige Caribien om vinteren, og hver morgen vågner du op på en ny ø. SeaDreams små og smukke yachter har en intim atmosfære med plads til kun lidt over 100 passagerer. På grund af deres størrelse kan yachterne stoppe ved små og eksotiske øer og destinationer, som du sandsynligvis aldrig ville have besøgt ellers.
TIP: Har du drømt om at sove under stjernerne? Rederiet SeaDream tilbyder brudepar små overraskelser, som muligheden for at tilbringe natten på dækket af yachten.
2. Romantiske Hawaii
Hawaii.
Smag på navnet!
Så bliver det ikke mere romantisk, vel?
Få steder i verden har været bedre til at markedsføre sig som destination for den ultimative kærlighedsrejse, og for mange, der planlægger deres bryllupsrejse, er den tropiske øgruppe i Stillehavet derfor også blevet en drømmedestination. Og det forstår vi godt! Øgruppen, der blev dannet for millioner af år siden ved undersøiske vulkanudbrud, tilbyder unik natur, sol og varme, afslappet atmosfære, strandliv, surfing og smukke solnedgange – kombineret med hovedstaden Honolulus storbyatmosfære.
På øerne er der så meget at se og opleve, at en tur til Hawaii ikke kun skal fokusere på én af øerne. En romantisk krydstogtsferie er derfor en perfekt måde at opleve Hawaii. For eksempel sejler Norwegian Cruise Line, kendt for sine uformelle og afslappede krydstogter, rundt om hele øgruppen, hvilket giver dig mulighed for at udforske mange af østatens smukke steder. På krydstogtet kan I også beundre Hawaiis betagende landskaber fra søsiden, hvor I fra skibet kan se både store vulkaner, lange hvide sandstrande og den evigt grønne natur i nationalparkerne. At se den orange solnedgang over Hawaii fra jeres balkon er en uforglemmelig oplevelse.
TIP: Norwegian Cruise Lines afgangshavn og ankomsthavn for krydstogter i Hawaii er altid Honolulu. Det er nemt at kombinere med et par nætter i byen eller et længere ophold på Hawaii.
3. Romantik i Middelhavet
Hvis I ikke har flere uger til jeres bryllupsrejse, kan det være praktisk med et rejsemål lidt tættere på. Middelhavet byder på rigtig mange destinationer, der er populære både blandt nygifte og andre, der søger en romantisk ferie, og det med god grund. Du kan også skabe en unik bryllupsrejse ved at kombinere flere destinationer på samme rejse. Hvad med for eksempel en rejse fra Rom til Sicilien, eller en kombination af Venedig og Kotor i Montenegro eller Zadar i Kroatien?
Celebrity Cruises sejler til mange af disse destinationer herunder Italien, Grækenland, Kroatien og Spanien. Rederiets nye skibe, Celebrity Edge, Celebrity Apex, Celebrity Beyond og Celebrity Ascent, er elegante krydstogtskibe med en atmosfære, der passer perfekt til nygifte og til alle andre par, der er glade for hinanden.
TIP: Foruden 7-nætters krydstogter tilbyder Celebrity Cruises også længere krydstogter i Middelhavet om sommeren. Tjek deres krydstogter!
4. Seychellerne – et paradis for nygifte
Skal det være ekstra eksotisk og romantisk? Så kunne drømmedestinationen for bryllupsrejsen sagtens være paradisøerne Seychellerne. Øgruppen er en oplagt destination både om sommeren og om vinteren takket være sit varme klima. Her er storslået natur med både regnskov og nogle af verdens smukkeste strande – og et hav fyldt med fisk i alle farver.
Det franske rederi Ponants luksuriøse ekspeditionsfartøjer sejler blandt andet til Seychellerne. De smukke yachter har plads til kun knap 200 passagerer, og ombord er der vandsportscenter, der tilbyder aktiviteter som kajakroning, vandski, fiskeri og snorkling. I kan også beundre det marine liv gennem de store vinduer i Blue Eye Lounge, som ligger under vandoverfladen.
TIP: Kombiner jeres bryllupskrydstogt med et hotelophold. Kontakt os for mere information.
5. Romantik på et sejlskib
Ønsker I både eventyrlige oplevelser og en afslappet atmosfære på jeres bryllupsrejse? Rederiet Star Clippers tilbyder helt unikke krydstogter på et ægte sejlskib mellem små øer i Caribien eller langs smukke kyster i Middelhavet. Et romantisk krydstogt på et sejlskib er det perfekte valg for nygifte – I kan nyde atmosfæren fra fortiden, men med moderne bekvemmeligheder.
Under et krydstogt med Star Clippers i Caribien får I mulighed for at opleve mangfoldigheden og skønheden på de caribiske øer på en unik måde. Med stop ved en række forskellige destinationer – fra velkendte paradisstrande til mere fjerntliggende og eksotiske steder – har I mulighed for at udforske både natur og kultur på disse øer.
Man vælger et krydstogt med Star Clippers sejlskibe primært for at slappe af. Skibene er designet til at give jer en intim og afslappet atmosfære – følelsen er næsten som at være på en privat yacht. I kan slappe af på soldækket, mens I nyder den friske havluft og de spektakulære udsigter, eller hvorfor ikke prøve at klatre op i masten for at få en fantastisk panoramaudsigt over havet?
Mens I sejler, kan I også deltage i forskellige aktiviteter og udflugter, der tilbydes ombord og på land. Fra snorkling i krystalklart vand til at udflugter til historiske steder og farverige markeder i land. Der er noget for enhver smag og interesse.
KrydstogtCenter hjælper jer med at finde det rigtige!
I KrydstogtCenters sortiment finder I mere end 20 velkendte krydstogtsrederier, med over 25.000 krydstogter rundt om i verden – inklusive Caribien, Middelhavet, Asien, Stillehavet, Forenede Arabiske Emirater, Nordeuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Hos os får I ikke kun ekspertservice, men også SAS EuroBonus ekstrapoint på alle krydstogter!
Vi hjælper jer gerne med at finde det perfekte bryllupsrejsekrydstogt.