Blomsterkrydstogt inkl. udflugtspakke

Sejlrute

Zaandam-Wijk bij Duurstede-Arnhem-Nijmegen-Amsterdam

Et blomsterkrydstogt på floder og kanaler i april måned findes næsten ikke flottere. Oplev dette festfyrværkeri af farver og dufte på turen rundt i Holland. Turen starter i Zaandam lidt nord for Amsterdam. Amsterdam, en af de mest pittoreske byer i Europa og er en af turens højdepunkter, sammen med besøget i blomsterparken Keukenhof.

  • Skandinaviske gæster ombord
  • Kør-selv tilbud
  • 6 dages flodkrydstogt på MS Leonora
  • Verdensstørste blomsterpark – Keukenhof
  • 4 udflugter inkluderet

 

Dato: 2024: 24/4, 29/4

Pris fra 5.580 kr. pr. person

Forespørgsel

Rejseplan

  • Dag 1 Check-in på skibet, Zaandam

    Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.

  • Dag 2 Zaandam – Wijk bij Durstede

    Mange egne i det nordvestlige Holland står på dette tidspunkt af året som et farvestrålende patchworktæppe. Det er de store tulipanmarker, der står i fuld flor, især i de lavtliggende flade områder vest og nordvest for Amsterdam. Her er den sandede jord perfekt for dyrkning af tulipanløg, hvilket derfor dyrkes med manér.

    Inden middagen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.

    Udflugt til Zaanse Schans
    Vi kører ud i de hollandske landskaber og passerer nogle af de store tulipanmarker, et imponerende syn under blomstringen, når de farverige marker står i fuldt flor. Vi besøger det berømte frilandsmuseum Zaanse Schans nær Zaandam. Foruden træsko og tulipaner er vindmøller nok det, Holland er mest berømt for, og her på frilandsmuseet har vi mulighed for at se nogle fine eksemplarer.

     

  • Dag 3 Wijk bij durstede – Arnhem

    Udflugt til Keukenhof
    I dag venter et af turens absolutte højdepunkter, den verdensberømte blomsterpark Keukenhof, som ligger tæt på byen Lisse. I over 50 år har Keukenhof imponeret sine besøgende med millioner af løgblomster, heriblandt omkring 800 forskellige arter af tulipaner.
    Vi har nogle timer til at nyde den gigantiske have, og måske kommer du hjem med inspiration til haven eller krukkerne på terrassen? Glem ikke at besøge den engelske, japanske og historiske have, hvor du finder gamle blomstersorter. Mage til blomsterpark findes næppe!

    M/S Leonora sejler om eftermiddag videre til Arnhem.

     

  • Dag 4 Arnhem – Nijmegen

    Udflugt til The Airbourne Museum
    Arnhem, som er forbundet med et af de mest berømte slag under 2. Verdenskrig, nemlig Slaget om Arnhem 17. og 18. september 1944. Planen, der var udtænkt af den engelske feltmarskal Montgomery, fik navnet Operation Market Garden og indebar at mere end 10.000 faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linier ved Oosterbeek vest for Arnhem. Faldskærmssoldaterne skulle rykke frem mod Arnhem og indtage broen over Nederrijn, og holde den, indtil der kom forstærkning fra syd. Montgomery forventede, at dette overraskelsesangreb vil forvirre og splitte de tyske tropper, men operationen gik galt på grund af tæt tåge, som gjorde det umuligt for forstærkningstropperne at nå frem.
    Efter 9 dages kamp var flere end 2000 soldater dræbt og 5000 sårede eller efterladt i den ødelagte by. Det blev begyndelsen på en katastrofal krigsvinter i Holland, hvor tusinder døde af kulde og hungersnød. Vi besøger det prisvindende The Airborne Museum som er indrettet på slottet, der var hovedkvarter for Operation Market Garden. Herefter tager vi på bytur og oplever den moderne tids Arnhem.

  • Dag 5 Nijmegen – Amsterdam

    Skibet afgår fra Nijmegen Kl. 05:00 med kurs mod Amsterdam, hvortil vi ankommer Kl. 12:00.

    Kanalrundfart i Amsterdam
    Den eneste rigtige måde at opleve Amsterdam er fra vandsiden, på en hyggelig kanalrundfart. Fra kanalbåden nyder vi synet af de gamle kanaler og de mange smukke gavlhuse, og fornemmer byens liv og helt særlige stemning. Herefter er der tid på egen hånd, til at se mere af byen eller foretage indkøb.

  • Dag 6 Amsterdam

    Et uforglemmeligt flodkrydstogt har nået vejs ende, og efter morgenmaden er det på tide at sige farvel til M/S Leonora og hendes besætning.

Kahytter

Prisliste

 

Pris pr. person i dobbeltkahyt
5 nætterHoveddækMellemste dækØverste dækOverste dæk Suite
29/04/20245.5806.6257.0908.245

 

Prisen inkluderer:

6 dage/ 5 nætter på skibet MS Leonora
Alle måltider
Kaffe, te og vand. Juice til morgenmad.
Underholdning ombord
Alle kahytter er udvendige med vindue, bad/toilet, hårtørrer og aircondition
Alle havne- og passagerafgifter
Udlugter til Zaanse Schans, Keukenhof, The Airbourne Museum og kanalrundfart i Amsterdam

 

​Prisen inkluderer ikke:

De fleste drikkevarer ombord
Transporten til og fra skibet
Drikkepenge til besætningen (ca. 8-9 euro pr. person pr. dag – betales kontant ombord)

Øvrig information

Mulige tilkøb

Drikkepakker:
Der tilbydes ombord på MS Leonora 2 forskellige drikkepakker.
Begge pakker kan også købes ombord, til den samme priser som skrevet nedenstående.

Drikkepakke 1:
Indeholder 2 x glas til hver middag, ved frokost og aften.
Husets vin, øl, div. vand.
130 Dkk pr. person pr. nat

Drikkepakke 2:
Indeholder drikkevarer ad libitum i tidsrummet
11:00 – 23:00
Husets vin – øl – Div. vand
190 Dkk pr. person pr. nat

Kør selv til Zaandam

Kører i selv til skibet, anbefaler vi det P-hus som ligger på adressen:
Zilverpadsteeg, 1506 SB Zaandam, Holland​

​Skibets nøjagtige placering kan varierer lidt afhængig af trafik, men er ca. 10 min. taxa kørsel fra P-huset. Derfor skal i ringe til cruisemanageren, et par timer før ankomst.