Mosel og Rhinen
Sejlrute
Koblenz-Rüdesheim-Alken-Zell-Traben Trarbach-Mehring-Bernkastel-Cochem-Koblenz
Mosel & Rhinen turen er et utroligt populært valg. Og med rette, for floden danner rammen om det skønneste krydstogt – hvor naturen og omgivelserne er som taget ud af et maleri. Floden bugter sig igennem omgivelserne, hvor grønne vinmarker, idylliske små byer, middelalderborge og store skove er en ægte fryd at se på hver dag.
Kombinationen af skiftende natur og kulturelle oplevelser, opleves ikke bedre på anden måde. Skibet glider stille fra den ene charmerende vinby til den anden, vinsmagninger hører selvfølgelig med til programmet. Stemningen, borgene på bjergtoppene, byerne med bindingsværk, små hyggelige gader og selve skibets rolige fremfærd, er svær at beskrive tilpas idyllisk. Turen skal opleves, ses og mærkes i stedet!
Læs mere om MS Leonora her.
Rejseplan
-
Dag 1 Check-in på skibet, Koblenz
Om bord på M/S Leonora, vil der efter ankomst blive budt velkommen af Skibets Cruise Manager i Loungen, her vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord blive gennemgået.
M/S Leonora bliver liggende i Koblenz natten over og sejler tidligt næste morgen ind på Rhinen og mod Rüdesheim.
-
Dag 2 Koblenz – Rüdesheim
Vores krydstogt starter med at vi sejler ind på Rhinen og op mod Rüdesheim. Denne strækning er bedst kendt som ”Den romantiske Rhin”, og som for et par år siden blev sat på UNESCO’S lister over ”verdens kulturarv”. På vej ind på Rhinen runder vi ”det tyske hjørne ” Deutches Eck, hvor en ridende Kejser Wilhelm den 1. troner over sammensmeltningen af de to floder Mosel og Rhinen.
Nyd den flotte udsigt på soldækket eller slap af med en god bog i en af skibets loungebarer. Undervejs mod Rüdesheim passerer vi den berømte Lorelei klippe. Ifølge myten var Lorelei en troldkvinde, der bedårede søfolkene og med sin skønhed afledte deres opmærksomhed, så de forliste på de farlige klipper.
Inden middagen vil der være velkomstmøde og præsentation af skibets besætning, her serveres velkomstdrink og kanapéer i Lounge baren.
-
Dag 3 Rüdesheim – Alken
Gense Lorelei klippen og de fantastiske borge på vejen tilbage til Koblenz og ind på pittoreske Mosel til den lille hyggelige vinby, Alken. Ovenover byen knejser den imponerende borg, Burg Thurant, hvor-fra der er en fantastisk udsigt udover Moseldalen.
Man kan vælge at besøge Burg Thurant eller tage de bare 20 kilometer ind til Koblenz og foretage en bytur til fods i den gamle bydel, Altstadt. Vi bliver liggende i Alken indtil tidligt næste morgen, hvor M/S Leonora sejler videre mod Zell og Traben-Trarbach.
-
Dag 4 Alken – Zell – Traben-Trarbach
Den smukke sejlads kan nydes på soldækket. Vi skal igennem 5 sluser i alt, før vi når frem til den lille, hyggelige vinby, Zell, der for altid vil være forbundet med sin verdensberømte hvidvin ”Schwarze Katz”.
Om eftermiddagen fortsætter sejladsen gennem Mosels smukke landskab, indtil vi sidst på eftermiddagen når frem til endnu en betagende vinby, nemlig Traben-Trarbach.
Traben Trarbach er en lille by midt i Moseldalen i delstaten Rheinland-Pfalz. Byen har været forenet med en bro over Mosel siden 1898 og med dens omkringliggende områder har byen noget over 6.000 indbyggere. Efter bybrande i Trarbach i 1858 og i Traben i 1879 er byen genopbygget i jugendstil. Borgruinerne efter borgen Grevensburg, bygget i 1350, ligger over Trarbach, og byen har tidligere været et centrum for vinhandel på Mosel.
-
Dag 5 Traben Trarbach – Riol (Trier)
M/S Leonora lægger fra kaj i Traben-Trarbach tidligt om morgenen med kurs mod Tysklands ældste by Trier.
Tidligt på eftermiddagen lægger vi til i Mehring eller Riol. Selve Trier er kun er kort bustur fra skibet, og er en fantastiske by, der blev grundlagt af den romerske kejser, Julius Cæsar. Han gav byen navnet Augusta Treverorum, og byen blev regionshovedstad for den galliske del af Romerriget. Trier oser af kultur og tysk-romersk historie, der går helt tilbage til år 100 efter Kristi fødsel.
Busrejse med guide koster ca. 30 € pr. person og bestilles ombord. Guiden taler dansk, svensk eller norsk.
-
Dag 6 Mehring – Bernkastel-Kues
Atter en herlig formiddag med sejlads. M/S Leonora sejler nu medstrøms til ”Mosels Perle” Bernkastel-Kues. En ubeskrivelig charmerende by, hvis bygninger kan dateres tilbage til den sene middelalder. Ud fra den gamle markedsplads går små gader og stræder med bedårende huse, fortovscaféer og butikker. Jo – Bernkastel-Kues er en sand eventyrby.
-
Dag 7 Bernkastel-Kues – Cochem – Koblenz
MS Leonora fortsætter sin færd ned ad Mosel for at nå frem til en af Mosels mest charmerende og velbesøgte byer, Cochem.
Her ligger små butikker, vinhandler, konditorier og restauranter side om side, og ovenover byer troner den imponerende Reichsburg. Borgen har haft en drabelig historie, men blev i 1868 købt af en franskmand for 300 Guldmark. Han renoverede hele borgen, så den i dag fremstår smuk og indbydende. Man kan vandre derop eller tage en bus. På den anden side står Pinner Kreuz oppe på en klippeafsats. Til minde om fårehyrden Pinner, der i et forsøg på at redde et af sine får selv mistede livet. Man kan komme op til udsigtspunktet med en svævebane.
Er man ikke til højder og vandreture, så kan man tage det lille bytog, der kører rundt i Cochem, men som også kører over i Cond på den modsatte bred. Besøg også den lille Markedsplads, med det smukke rådhus. Eller find en hyggelig café på Mosel Promenaden og nyd et dejligt glas Moselvin.
Man kan også besøge Bundesbank-Bunker Museet. Under den kolde krig valgte den vesttyske Nationalbank at gemme 15 mia. Mark i en bunker i tilfælde af en atomkrig. I dag er pengene væk, men bunkeren står som et museum for en af de størst bevarede hemmeligheder i Vesttysklands historie.
Vi forlader Cochem sidst på eftermiddagen med kurs mod Koblenz. Ved midnatstid ligger vi på red udenfor Koblenz og lægger til kaj meget tidligt søndag morgen.
-
Dag 8 Koblenz
Et uforglemmeligt flodkrydstogt på Mosel & Rhinen er til ende for denne gang.
Kahytter
Standard kahyt med fransk balkon
På “Upper deck” og “Middle deck” er der fordelt 56 kahytter med fransk balkon. Kahytterne er ca. 16 m².
Standard kahyt med vindue
På skibet er der 11 standard kahytter med vindue. Disse kahytter findes på skibets nederste dæk – Main deck. Kahytten har en størrelse på 16 m².
Suite med fransk balkon
På øverste dæk – “Upper deck” – har vi skibets to suiter. Det er to luksuriøse suiter med fransk balkon, på ca. 24 m².
Prisliste
Priser 2024
Pris pr. person i dobbeltkahyt | ||||
---|---|---|---|---|
7 nætter | Hoveddæk | Mellemste dæk | Øverste dæk | Overste dæk Suite |
Alle afgange | 7.225 | 8.665 | 9.325 | 10.895 |
Singletilæg | 3.945 | 3.945 | 3.945 | 10.895 |
Priser 2025
Pris pr. person i dobbeltkahyt | ||||
---|---|---|---|---|
7 nætter | Hoveddæk | Mellemste dæk | Øverste dæk | Overste dæk Suite |
Alle afgange | 7.995 | 9.695 | 10.395 | 11.995 |
Singletilæg | 4.295 | 4.945 | 5.595 | 11.995 |
Prisen inkluderer:
8 dage/ 7 nætter på skibet MS Leonora
Alle måltider
Kaffe, te og vand. Juice til morgenmad.
Underholdning ombord
Alle kahytter er udvendige med vindue, bad/toilet, hårtørrer og aircondition
Alle havne- og passagerafgifter
Prisen inkluderer ikke:
De fleste drikkevarer ombord
Udflugter som beskrevet i program
Transporten til og fra skibet
Drikkepenge til besætningen (ca. 8-9 euro pr. person pr. dag – betales ombord)
Øvrig information
Mulige tilkøb
Drikkepakker
Der tilbydes ombord på MS Leonora 2 forskellige drikkepakker.
Begge pakker kan også købes ombord, til den samme priser som skrevet nedenstående.
Drikkepakke 1:
Indeholder 2 x glas til hver middag, ved frokost og aften.
Husets vin, øl, div. vand.
136 Dkk pr. person pr. nat
Drikkepakke 2:
Indeholder drikkevarer ad libitum i tidsrummet
11:00 – 23:00
Husets vin – øl – Div. vand
199 Dkk pr. person pr. nat
Transfer
Direkte tog fra Frankfurt lufthavn til Koblenz fra 30 euro pr. person pr. vej.
Kør selv til Koblenz
Kører i selv til skibet, anbefaler vi det P-hus som ligger på adressen:
Tiefgarage am Hauptbahnhof – Bahnhofplatz
Priser*:
15€ pr. dag
55€ pr. uge
Skibets nøjagtige placering kan varierer lidt afhængig af trafik, men er max. 10 min. taxa kørsel fra P-huset.
Derfor skal i ringe til cruisemanageren, et par timer før ankomst.
*KrydstogtCenter tager forbehold for ændringer i priser på parkering