Romantiske Rhinen mod nord

Sejlrute

Strasbourg, Mannheim, Koblenz, Køln, Arnhem, Amsterdam

Rhinen har altid både forbundet og adskilt folk og kultur. Flodens midterste del danner i dag grænse mellem Tyskland og Frankrig.​

De mange borge og fæstninger langs Rhinen vidner om flodens spændende historie og dens vigtighed som transportåre.
Det smukke landskab, der omgiver Rhinen, har givet inspiration til mange myter og legender, der bidrager til områdets spændende historie. Området er på UNESCOs Verdensarvsliste og flere af de forposter, som romerne anlagde for at forsvare grænsen, er i dag europæiske storbyer og med sine 1.320 kilometer er Rhinen en af Europas længste floder.
Tag med på et dejligt krydstogt på Rhinen, hvor vinmarker, knejsende borge, historiske byer og smukke landskaber ligger som perler på en snor. En betagende sejlads på vandvejen fra Strasbourg gennem Tyskland til Amsterdam.​

Glæd dig til et flot krydstogt fyldt med gode oplevelser!

 

 

Dato: 2024: 11/5

Pris fra 7.255 kr. pr. person

Forespørgsel

Rejseplan

  • Dag 1 Check-in på skibet, Strasbourg

    Om bord på M/S Leonora vil der kort efter check-in, blive serveret velkomstdrink og kanapéer i Loungebaren. Skibets Cruise Manager byder velkommen, samt vil sikkerhedsprocedurer og praktiske informationer ombord gennemgås.

  • Dag 2 Strasbourg

    I Strasbourg kan man besøge bl.a. det smukke Petit France, som ligger i det velbevarede centrum. Strasbourg ligger i det nordlige Alsace og har skiftevis været under fransk og tysk herredømme. Nu er byen dog et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder parlamentet. Strasbourg er både en mondæn by med smarte butikker og flotte gader samtidig med, at den er en gammel by med bindingsværk, små gyder og smalle kanaler.

  • Dag 3 Strasbourg – Mannheim

    Oplev Mannheim eller tag toget til Heidelberg, som er en af Tysklands smukkeste byer. Her er et væld af charmerende huse, og hele området er sået til med prægtige slotte og floddale, hvor noget af Tysklands bedste vin bliver produceret. Byen er universitetsby, og det sætter sit præg på gadebilledet. De mange studerende fra ind- og udland fylder godt op i gaderne, og der er liv og glade dage.

     

     

  • Dag 4 Mannheim – Koblenz

    I Koblenz er der mulighed for en aftentur på egen hånd langs floden. Den berømte rytterstatue af Kejser Vilhelm 1., der markerer Deutsches Eck (stedet hvor Mosel løber ind i Rhinen) ligger et par hundrede meter fra skibet.

  • Dag 5 Koblenz – Köln

    Både morgenmaden og frokosten nydes på skibet, mens det smukke landskab glider forbi. Tidligt på eftermiddagen ankommer vi til Køln. Vi anbefaler et besäg til byens berømte katedral – den smukke Kölner Dom. Katedralen er byens vartegn og kirken slap mirakuløst næsten uskadt fra de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig. Der bliver selvfølgelig tid til at shoppe eller slukke tørsten med et friskskænket glas Kølsch i en af byens ølstuer.

    Middagen spiser vi ombord, og bagefter fortsætter vi i loungebaren, hvor der er mulighed for at få rørt benene, når skibets musiker spiller op til dans.

    .

     

  • Dag 6 Köln – Arnhem

    I forstaden i Oosterbeek ligger The Airborne Museum. Det tidligere Hotel Hartenstein i Oosterbeek fungerede som hovedkvarter for The British 1st Airborne Division, der spillede en afgørende rolle i Slaget ved Arnhem. Hartenstein Museum er et enestående museum, der på fantastisk vis fortæller historien om et af de mest berømte slag i slutningen af 2. verdenskrig.

    Byen Arnhem vil for altid være forbundet med et af de mest berømte slag under Anden Verdenskrig – nemlig Slaget ved Arnhem, der fandt sted den 17. og 18. september 1944.

    Planen, der var udtænkt af engelske General Montgomery, fik navnet Operation Market Garden, og den gik ud på, at mere end 10.000 faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linjer på markerne ved Oosterbeek – vest for Arnhem.

    Efterfølgende skulle faldskærmssoldaterne rykke frem mod Arnhem og indtage broen over Nederrijn og holde den, indtil der kom forstærkning fra de amerikanske og polske tropper fra syd.

    Montgomery forventede, at dette overraskelsesangreb vil forvirre og splitte de tyske tropper, men Operation Market Garden gik fuldstændig galt. Mellem 17. og 18. september faldt en så tæt tåge over Arnhem, at det var umuligt for de amerikanske og polske tropper at nå frem.

    Efter 9 dages kamp var mere end 2000 soldater dræbt og mere end 5000 sårede eller efterladt i den ødelagte by.

    De allierede nåede aldrig frem, og i vinteren 1944-45 oplevede hollænderne en katastrofal krigsvinter, hvor tusinder døde af kulde og hungersnød. Arnhem blev befriet den 8. april 1945.

    I dag er der ingen anden by i Holland, der fejrer befrielsesdagen (5. maj) med så stort festivitas, som Arnhem.

    På det tidligere Hotel Hartenstein i Oosterbeek, som var hovedkvarter for Operation Market Garden, er der i dag indrettet det mest fantastiske museum, der fortæller hele historien. Ikke langt fra Hartenstein ligger begravelsespladsen, Airborne Kerkhof. Her hviler 1.667 engelske og 79 polske soldater, som faldt under Slaget ved Arnhem.

     

  • Dag 7 Arnhem – Amsterdam

    I dag ser vi nærmere på Amsterdam. Byen er gennemskåret af kanaler på kryds og tværs, og det giver den sin helt egen karakter og charme. Den bedste måde at opleve Amsterdam på er til vands, og på en times kanalrundfart, kan du nyde havnen, opleve de snævre kanaler og se de mange smukke gavlhuse. Nogle af husene er meget smalle, da det før i tiden var almindeligt, at ejendomsskatten blev fastsat i henhold til husets bredde ud mod kanalen. Middagen nyder vi ombord, og efterfølgende får vi kaffen serveret i loungen, hvor skibets musiker spiller op til dans.

Kahytter

Standard kahyt med fransk balkon

På “Upper deck” og “Middle deck” er der fordelt 56 kahytter med fransk balkon. Kahytterne er ca. 16 m².

Standard kahyt med vindue

På skibet er der 11 standard kahytter med vindue. Disse kahytter findes på skibets nederste dæk – Main deck. Kahytten har en størrelse på 16 m².

Suite med fransk balkon

På øverste dæk – “Upper deck” – har vi skibets to suiter. Det er to luksuriøse suiter med fransk balkon, på ca. 24 m².

Prisliste

 

 

 

Pris pr. person i dobbeltkahyt
7 nætterHoveddækMellemste dækØverste dækOverste dæk Suite
Alle afgange7.2258.6659.32510.895
Singletilæg3.9453.9453.94510.895

 

Prisen inkluderer:

8 dage/ 7 nætter på skibet MS Leonora
Alle måltider
Kaffe, te og vand. Juice til morgenmad.
Underholdning ombord
Alle kahytter er udvendige med vindue, bad/toilet, hårtørrer og aircondition
Alle havne- og passagerafgifter

​Prisen inkluderer ikke:

De fleste drikkevarer ombord
Udflugter som beskrevet i program
Transporten til og fra skibet
Drikkepenge til besætningen (ca. 8-9 euro pr. person pr. dag – betales kontant ombord)

Øvrig information

Mulige tilkøb

Drikkepakker:

Der tilbydes ombord på MS Leonora 2 forskellige drikkepakker.
Begge pakker kan også købes ombord, til den samme priser som skrevet nedenstående.

Drikkepakke 1:
Indeholder 2 x glas til hver middag, ved frokost og aften.
Husets vin, øl, div. vand.
130 Dkk pr. person pr. nat

Drikkepakke 2:
Indeholder drikkevarer ad libitum i tidsrummet
11:00 – 23:00
Husets vin – øl – Div. vand
190 Dkk pr. person pr. nat