18.1.2024

Sådan pakker du til dit krydstogt

Bestil krydstogt

Klar til krydstogt? Tips og tricks til hvad du skal have med!

Dit krydstogt er bestilt, og nedtællingen er begyndt! Når tiden nærmer sig, og det er tid til at pakke, kan være svært at huske det hele. Og har du aldrig været afsted på krydstogt før, kender du måske ikke de små tips og tricks, der kan gøre ferien endnu bedre.
Krydstogtcenter giver dig her den ultimative pakkeliste med gode råd til, hvad der skal blive plads til i kufferten.

Se tjeklisten her. – print den ud og sæt krydser, efterhånden som du pakker.
Listen er delt ind i kategorier.

Først det allervigtigste:

Husk passet! Visakort og/eller kreditkort selvfølgelig. Kontanter kan også være en god ide, for eksempel til ekstra drikkepenge ombord, hvis du – helt frivilligt – ønsker at give lidt ekstra til kahyts-stewarden eller din yndlingsbartender. Husk små sedler, for eksempel euro eller US dollar, som altid kan bruges ombord.
Husk også dine krydstogtdokumenter, som er klar, når du har tjekket ind kort før krydstogtet. Du får en mail med anvisninger tilsendt inden afgang. Fra disse dokumenter kan du også printe bagagemærker, til når du tjekker bagagen ind, lige ind en du går ombord.

Det elektroniske, er nærmest også essentielt: Mobiltelefon, kamera og opladere. En el-adapter er som regel ikke nødvendigt, da de fleste skibe har både amerikanske og europæiske stik i kahytten, men den kan være god at have med som ekstra.

Toiletsager og personlige ting:

Her behøver vi ikke nævne alt det åbenlyse, såsom tandbørste og tandpasta, makeup og en hårbørste. Det står på listen. Hvad der kan være værd at nævne, er de ting, du ikke behøver tage med: Hårtørrer findes i kahytten, ligesom der er hår- og badeshampoo i brusekabinen.
Krydstogttid er ferietid, så husk selvfølgelig solcreme, solbriller og måske en solhat (og en paraply, hvis der skulle komme lidt regn, når du er i land). Håndklædeklemmer til solsengene på dækket kan også være en rigtig god ide, hvis det blæser lidt.

GODT TIP:

Husk en rejse- og/eller dagstaske. Du tjekker kufferten ind lige inden ombordstigning. Så leveres den direkte til din kahyt senere på dagen. Der kan dog gå nogle timer, så det er en god idé at medbringe en rejsetaske, for eksempel en lille kabinekuffert på hjul, som du selv tager med ombord. Her kan du opbevare lidt skiftetøj og en ekstra trøje, badetøj (så du kan tage en tur i poolen eller jacuzzien med det samme), sandaler, solcreme, medicin, opladere og lidt toiletsager. Husk også en god dagstaske, for eksempel en rygsæk, til når du skal i land.

LÆS OGSÅ: 100 tips og gode råd til dit krydstogt

Og så til slut det måske allervigtigste: Hvad skal du have på? Varm trøje? Lang kjole? Og er badesandalerne vigtige? Læs Krydstogtcenters blog med tips og gode råd til garderoben ombord: Læs mere her .

Velkommen ombord!

Forrige artikel

30.10.2023

Sådan er et krydstogt i Alaska – Antti fra KrydstogtCenter deler tips og gode råd fra sit krydstogt

Forestil dig et øjeblik disse scener: En glitrende gletsjer i alle nuancer af blå passerer forbi, mens du længere væk ser store skove af nåletræer. En hvalhale stiger op fra havet, mens havørne vogter over det hele fra toppen af fyrretræerne. På en krydstogtrejse i Alaska er alt dette muligt! Antti fra KrydstogtCenter tog sin første Alaska krydstogtrejse om sommeren, og han blev så begejstret for det, at han ønskede at dele sine tips til planlægning af et Alaska- krydstogt her på KrydstogtCenters blog.

Læs mere : Sådan er et krydstogt i Alaska – Antti fra KrydstogtCenter deler tips og gode råd fra sit krydstogt

NNæste artikel

18.1.2024

Hvad skal du ha’ med af tøj? Få gode råd her!

Pak det helt rigtige tøj til dit krydstogt – få anbefalinger til garderoben ombord! Her giver vi dig KrydstogtCenters bedste tips og anbefalinger til tøjlisten.

Læs mere : Hvad skal du ha’ med af tøj? Få gode råd her!