Princess Cruises’ krydstogtskibe besejler flere destinationer end noget andet rederi. Der er bl.a. mulighed for krydstogter i Middelhavet og Caribien, til Alaska og Australien og gennem Panamakanalen. Skibene er kendt fra tv-serien Love Boat og byder på et stort udvalg af aktiviteter om bord, samtidig med at atmosfæren er lige så intim og personlig som på et mindre skib. Du kan se en film under stjernerne, slappe af i spaen, træne dit sving i golfsimulatoren og deltage i fester på dækket.
Uanset om man søger en afslappende ferie på havet eller en spændende eventyrrejse, kan Princess Cruises levere en mindeværdig oplevelse, der passer til alle rejsendes behov og ønsker. Med sit omfattende udvalg af destinationer og deres smukke skibe fortsætter Princess Cruises med at være et af de mest populære valg for krydstogtrejser rundt om i verdenen.
Har du lyst til at tage på krydstogt? Indtast dine kontaktoplysninger og ønsker, så kontakter vi dig med et skræddersyet forslag og et godt tilbud. Send en forespørgsel!
Kampagner
Welcome Aboard Sale: Op til 40% rabat
Welcome Aboard Sale: Op til 40% rabat
Princess Cruises
Få op til 40% rabat på krydstogter over hele verden med Princess Cruises. Opgrader dit krydstogt med Princess Plus og få en uforglemmelig oplevelse.
Er du ved at planlægge dit første krydstogt med Princess Cruises? Her finder du svar på mange af de spørgsmål, du sikkert har om krydstogterne. Hvis du stadig er i tvivl om noget, hjælper vores kundeservice dig gerne.
En forudbestilt drikkepakke gør krydstogtet mere behageligt, fordi man slipper for at tænke over at skulle betale for drikkevarerne under krydstogtet. Der er forskellige slags pakker at vælge imellem. Vælg den, der passer dig.
På Princess Cruises' skibe er der et bredt udvalg af restauranter, så alle kan vælge smagsoplevelser, der passer til deres smag, og få mindeværdige kulinariske oplevelse.
Udflugter i land er særdeles populære og en lige så vigtig del af krydstogtoplevelsen som aktiviteterne om bord. Hver gang skibet anløber en havn, er der mulighed for at deltage i guidede ture og udforske den lokale kultur. Udflugterne varierer afhængigt af destination. Det kan f.eks. være safari, gletsjervandring eller en cykeltur i landlige omgivelser. Hvis shopping og eksotiske souvenirs lige er sagen, er der altid lokale markeder og butikker, hvor du kan gå på opdagelse.
Med Princess Cruises er hver dag et nyt eventyr. De luksuriøse omgivelser og et venligt og serviceminded personale skaber en afslappet og behagelig atmosfære omkring de forskellige aktiviteter. Udvalget af underholdning og fritidsaktiviteter er stort. Du kan øve dine golfslag på putting green'en, prøve lykken ved roulettebordet på kasinoet eller snuppe dig en dukkert i swimmingpoolen på soldækket. I Kids Club sørger personalet for, at også børnene hygger sig.
I skibets spaafdeling kan du koble af med dejlige spabehandlinger eller skønhedsbehandlinger. Du kan også træne i det veludstyrede fitnesscenter. Efter en rejse med Princess Cruises vender du hjem som et nyt menneske, både fysisk og mentalt.
Hvad kunne være mere passende for romantikere og par, der ønsker at fejre deres kærlighed, end et krydstogt med det skib, der spillede hovedrollen i Love Boat? Princess Cruises var det første rederi i Nordamerika – og er stadig det eneste – hvis kaptajner på krydstogtskibene har tilladelse til at udføre vielser.
Princess Cruises' separate poolområde Sanctuary er et fristed fra larm og ballade. Her finder I den ro, I har længtes efter, i luksuriøse omgivelser, der minder om en palmestrand i et fjernt land. Særlige drikkevarer, lette måltider, massage og opmærksom service er en del af konceptet. Prisen er USD 40-75 pr. person for et dagspas.
Skibets Youth & Teen Center tilbyder et alsidigt program med aktiviteter til børn og unge på 3-17 år. Uddannede medarbejdere sørger for, at børnene og de unge trives sammen og nyder krydstogtet i grupper, der er sammensat efter alder.
Princess Cruises har længe prioriteret spørgsmålet om at gøre krydstogtrejser tilgængelige for alle gæster, inklusive dem med særlige behov. Selskabet igangsatte derfor sit prisbelønnede program Princess AccessSM i 1992 for at højne niveauet af tilgængelighed om bord på krydstogtskibe.
Caribbean-klassen består af et krydstogtskib, der er bygget i 2004 og har plads til 2.600 passagerer. Om bord på skibet finder du bl.a. "The Sanctuary", et eksklusivt afslapningsområde forbeholdt voksne.
Coral-klassen består af to rummelige krydstogtskibe med plads til ca. 2.200 passagerer. Takket være disse skibes praktiske størrelse er de velegnede til at sejle i Alaskas fjorde og gennem Panamakanalen. Alle skibe i Coral-klassen er blevet renoveret i løbet af 2010'erne.
Emerald-klassen består af tre skibe, som er bygget i nullerneog har plads til 3.080 passagerer. Disse elegante skibe har en høj klasse, og om bord finder du bl.a. et spektakulært atrium, der er formet som en italiensk pizza.
Gem-klassen består af to krydstogtskibe, der er bygget i 2004 og har plads til 2.670 passagerer. Disse skibe tager færre passagerer med om bord, hvilket får dem til at føles ekstra rummelige.
Grand-klassen består af tre rummelige krydstogtskibe med plads til ca. 2.600 passagerer. 80 % af kahytterne har balkon. Alle skibe i Grand-klassen er blevet renoveret i løbet af 2010'erne.
Royal-klassen består af fem moderne krydstogtskibe, som alle er bygget efter 2015 og har plads til 3.560 passagerer. Der er flere forskellige typer spisesteder og underholdningsprogrammer om bord. En af de ting, der gør Royal-klassen til noget særligt, er den såkaldte SeaWalk, en promenade med glasgulv, og udendørsbiografen "Movies under the Stars".
Sun Princess er Princess Cruises første skib i den nye Sphere-klasse, og Søsterskibet Star Princess vil følge i august 2025. Skibene i Sphere-klassen drives af flydende naturgas (LNG). Skibene har mere end 1.500 balkonkahytter og over 29 barer samt restauranter.
Har du lyst til at tage på krydstogt? Indtast dine kontaktoplysninger og ønsker, så kontakter vi dig med et skræddersyet forslag og et godt tilbud. Velkommen ombord!